Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
Forældre, der tugte og tvinge vanartige Børn til deres eget
Bedste; men deels er det jo klart, at paa samme Maade kunde
en Hedning, der troede, hans Beligion var sand, undskylde sin
Voldsomhed, deels vinder Sandhed, som ei kan paatvinges
Nogen, jo ei det Mindste ved, at dens Fiender kvæle Modsigel
sen i Struben, og endelig maa man først heel kiødeligt have
forvexlet den frivillige Tro, Christus kræver og velsigner, med
den tvungne, falske Bekjendelse, Han afskyer og fordømmer,
nåar man kan indbilde sig at giøre Folk lykkelige, ved at af
tvinge dem Taushed med hvad de troe og tænke, og Bekien
delse af hvad de i Hjertet forkaste og fornægte. Man har vel
ogsaa besmykket, om ikke Hedning-Tvangen, saa dog Kiætter-
Forfølgelsen med den jødiske Lovgivning, der satte Døds-Straf
for hvem der vilde overtale Jehovas Folk til Afguds-Dyrkelse,
men deels er det jo klart, at enten skulde de Christne under
kaste sig hele den mosaiske Lovgivning, eller tilstaae, den var
dem uvedkommende, og deels havde Christus ligesaa udtrykke
lig skildt sit Rige, det usynlige, fra den haandgribelige Ver
den, som Mose-Loven forbandt hele det borgerlige Liv med
det kirkelige. Endelig kan vi vel tænke os til, hvad der mere
eller mindre dunkelt har drevet oprigtige Christne, nåar de lode
sig forlede til at øve, eller samtykkede dog i Religions-Tvangen ;
thi det har upaatvivlelig været Frygt, enten for at overtales af
de Vildfarende, eller for, om disse fik Magten, selv at komme
under Tvang og Forfølgelse, som Erfaring havde lært dem, var
en uudeblivelig Følge af Modstandernes verdslige Seier. Her
maae vi nu vistnok føle, at vi selv er skrøbelige Mennesker,
som lettelig kunde fristes til et saadant Nød-Værge, men
hvad enten vi randsage Grunden, eller betænke Følgerne, maae
vi dog baade tilstaae, den Tankegang er uchristelig, og det saa
kaldte Nødværge en stor Forraadelse.
Naar nemlig vor christelige Tro er Tro paa reen, guddomme
lig Sandhed, da kan det jo kun være Løgn og Vildfarelse, som
fornægter og bestrider den, og daarlig maae vi kjende Sandhed,
om vi kan tænke, at Vildfarelsen skulde aandelig være den
overlegen, ja saare uoplyste maatte vi være, om vi kunde frygte
for, at Mørket skulde overvinde Lyset, som om Mørket ikke
var forsvundet, overalt hvor Lyset skinner. At den christelige
Troes Fiender kan faae verdslig Overmagt, og at de altid vil
misbruge den til, saavidt Gud tillader, at trænge og forfølge de
Christne, det er vist nok en Erfarings-Sandhed ; men som paa
ingen Maade berettiger os til verdslig at undertrykke eller
Grundtvigs udv. Skrifter. V. .„ 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
