Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
ninger, og lade de Enkelte, som end følde religiøs Trang, der
gjorde dem til Særsindede, selv sørge for at faae den tilfreds
stillet. Lagde imidlertid enten Stats-Forfatningen Hindringer i
Veien for denne Plans Udførelse, eller troede man, at Stats-
Kirken, ogsaa blot som en moralsk Politi-Anstalt, kunde være
nødvendig, eller dog nyttig, da maatte man klogelig benytte
den herskende Ligegyldighed for Troes-Sager, til, ved catholsk
Skuespil-Konst og Kirke-Tugt, læmpet efter Folkets Natur og
Statens Tarv, muelig at skaffe Kirkerne den tabte Søgning og
Præsterne den tabte Indflydelse tilbage; men skulde Staten
derved ikke selv grundfæste etPræste-Herredømme, den
dog maa have lært selv i Afstand at ræddes for, da maatte den
endelig dermed forbinde en uindskrænket Religions-Frihed, og
stole paa de deraf muelig opvoxende Side-Kirker, som den ene
ste tilstrækkelige Control og Modvægt, man kan give en Stats-
Kirke, hvor ikke en bestemt Tro, med det dertil svarende
Ord, men kun Præsterne, og hvad der heroer paa dem, er
Gjenstanden for Kirke -Gjængernes Ærbødighed. Saaledes
tænkde og handlede i det Mindste Napoleon, som jeg jo dog
nok i Danmark tør kalde en mageløs politisk Regne-Me
st er, beraabende mig derved ikke paa hans hemmelige Politik,
hvori han selv opdrog sin Bane-Mand, som Odin Fenris-Ulven,
og hvormed han grov sig en Grav i hver ærlig Mands Bryst,
men paa hans aabenbare, selv i sine svage Efter-Virkninger
endnu beundringsværdige Stats-Konst. Sandelig, gjorde Reli
gionen ham nogen Skade, da var det ikke fordi han gav den
fri, men fordi han dog i Grunden troede at kunne beherske
hvad der, selv under den stærkeste Tvang, ei lader sig beher
ske, eller dog fordi han vilde trodse Historien: begrave Pa
ven før han døde, behandle Christendom som Hedenskab, Ca
tholiker som Hugonotter, og alle Folk som Franskmænd! Selv
Hedenskab lader sig, efter Historiens Vidnesbyrd, ei klogt be
nytte som Stats-Religion, med mindre Øvrigheden selv bøier
sig for Landets Guder; selv den meest fordærvede Christendom
lader sig dog ei ganske behandle som Hedenskab, og nåar man
ikke vil have Munke til Præster, Paven til sin Skriftefader, og
Geistligheden til Medbeiler, bør man vist aldrig gjøre den
romerske Kirke til sin, end sige da lade sig krone og dispen
sere af Paven, forbyde Præsterne Ægteskab, og udelukke Fat
tig-Folks Børn af en Stand, som, nåar den kan og skal føde sig
selv, altid sørger mere for sin egen, end for Statens Tarv, Alt
sammen Ting, som Frankrigs nærværende Kirke-Crisis fortræf
Grundtvigs udv. Skrifter. V. „.. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
