Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
82
felig oplyser. Havde Napoleon ikke været slet saa selvklog,
men blot spurgt Frankrigs Historie en Smule til Baads, isteden
for, til sin store Ulykke, at bandlyse den, mon han da ikke
vilde fundet, at i det Mindste til Stats-Brug er alle Religioner
ingenlunde lige gode, fundet, at Hugonotterne, der bestandig
havde hørt til Oppositionen, var kun ved Munke-List og
Præste-Magt hindrede fra at blive herskende, og havde endelig,
fra gammel Tid, baade et godt Øie til Rom, og stor Lyst til
constitutionelle Skue-Spil, at deres Religion var ret som
skabt for ham, og for et nyt Dynasti, der vilde læge Revolutio
nens dødelige Saar! Uden al Tvivl, og om han ikke da, med en
hugonottisk Stats-Kirke, rolig kunde ladt Paven gjøre baade
Bisper og Munke in partibns infidelium, at sige af Fransk
mænd, der smukt havde aflagt Troskabs-Eed, og studeret ved
det keiserlige Universtitet i Paris, det er vel et Spørgsmaal, der,
strængt tåget, ikke lader sig besvare, men som dog vist bør
gjøres, da det kan vække mange gavnlige Betragtninger. Halv
veis vil man vel ogsaa snart see det besvaret i Nederlandene,
hvor de hollandske Statsmænd aabenbar har noget Sligt for
Øie; men da halve Forholds-Regler sædvanlig kun lykkes heel
maadelig, da to Stats-Kirker udgjøre een stor Ulykke, og da
den Høis kole, man, Religions-Friheden übeskaaret, vil paa
nøde Papister, ingenlunde maa være et anti-romersk theolo
gisk Seminarium med en phi losophisk Rang-Titel; saa vil
den rimelige Misregning kun stadfeste, hvad vi desuden
veed, at Hollænderne regne langt bedre Brøk i Hovedet med
haandgribelige, end selv paa franske Tavler med ideelle Stør
relser !
Vil man derimod i protestantiske Lande, hvor man kun har
een Stats-Kirke, indsee, at hvad man, under den aabenbareste
Splid og Uenighed i Ordet og Troen, trøster sig med, og agter
sig betrygget ved, er hverken meer eller mindre, end den blot
ideelle Eenhed, som man tænker, maa udspringe af Beli
gions-Lærernes eensartede videnskabelige Dannelse, vil
man indsee det, da vil man ogsaa lettelig indsee, at al den Een
hed, der end i Kirken er tilbage, lader sig paa den simpleste
Maade afVerden forbinde med al den Religions-Frihed, en klog
Regjering behøver at give, og billige Undersaatter kan forlange.
Man raadføre sig blot med Historien om, hvilken Kirke-For
fatning der er Staten nyttigst, den hindre man fra at være
aabenbar selv-modsigende, bestemme efter den til hvor mange
Huus-Fædre der i de fraskildte Samfund skal i det Mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
