Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
83
være een videnskabelig dannet Lærer, der har aflagt samme
foreløbige Prøver som Stats-Kirkens Lærere; da har man
den samme ideelle Eenhed med, som uden Religions-Frihed,
og den uskatteerlige Vinding, at Stats-Kirken igjen bliver en reel
Eenhed, istedenfor at den nu er en reel Tvedragt. Hiin ideelle
Eenhed har ogsaa virkelig en borgerlig Realitet, som ingen Stat
bør oversee; thi deels trænger enhver Stats-Geistlighed, for ei
at sove ind, til en medbeilende studeret Geistlighed, og deels
lærer Erfaring ganske rigtig, at videnskabelig dannede Præster,
saalænge de kan holdes vaagne, vil, i det Hele tåget, baade fore
bygge de vilde Udsvævelser af det religiøse Element, og ind
prænte Folket Agtelse for de borgerlige Dyder, som selv den
Ugudelige af Verdens-Klogskab maa beflitte sig paa.
lagttager man denne Forsigtighed, som savnes i England,
fordi Friheden der blev tåget, før den blev givet, som er en stor
Ulykke ; da bliver Skriget om al den Fanatisme og alt det Bar
bari, der skal udspringe af Religions-Frihed, aldeles latterligt;
thi nåar alle Præsterne fremdeles har eensartet Dannelse, blive
de dog vel ikke større Venner ad Fanatisme og Barbari, end de
er nu, fordi det tillades dem at følge de modsatte religiøse og
theologiske Retninger, som de ogsaa nu følge, skjøndt det er
dem forbudt. Tvertimod lærer Erfaring, at Almuen, hvor der
er videnskabelige Lærere, sjelden eller aldrig forfalder til Svær
meri, med mindre de videnskabelige Lærere enten falde i Søvn,
eller bestride Almuens Tro, og begge Dele forebygges, saavidt
mueligt, aabenbar ved Religions-Friheden, der nøder de Præ
ster som vil trives, baade til at være aarvaagne, og til at tye hen,
hvor man gider hørt dem. Ligeledes lærer baade Erfaring og
sund Fornuft, at aandelig Strid mellem modsatte Kirker, som
Øvrighedens Upartiskhed hindrer fra at blive politisk, og som
Dens Klogskab nøder til at blive videnskabelig, at en saadan
Strid netop er det stærkeste, udentvivl uovervindelige, Bolværk
mod Barbariet; thi videnskabelige Præster, som har ligedanne
Medbeilere til Anseelse og Yndest at bekjæmpe, vil, i Regelen,
altid lære deres Bog, ordne deres Kundskaber, og uddanne
Moders-Maalet tusindgange bedre og ivrigere, end Enevolds-
P r æste r, og, da de intet verdsligt Baand har paa de Gamle,
anderledes flittig arbeide paa, ved kraftig og kjærlig Underviis
ning, at knytte baade Gamle og Unge aandelig til sig, og til den
fælles Tro. Man finder derfor ogsaa, at skjøndt Øvrighederne
som gav Religions-Frihed, hidtil var uforsigtige nok til at over
lade Lærer-Dannelsen i de adskildte Samfund aldeles til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
