Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
98
den ei skal undertrykke Andet, end hvad der, uden sømmelig
Ærbødighed, skrives imod Staten. Og sandelig, hvor mageløs
liberal Staten hos os er mod hvad der angriber dens Kirke-
Væsen, det kunde aldrig klarere vise sig, end i den Sag, jeg
juridisk har tabt, men historisk skal vinde; thi hvormegetEnge
land end brammer af sin Skrive-Frihed, vilde det dog kommet
en theologisk Professor i Oxford eller Cambridge dyrt at staae,
hvis han, under sit Navn *, havde udladt sig blot halv saa frit
om Stats-Religionen, og om den engelske Kirkes Forhold til
Staten, som Professor Clausen, i sin bekjendte Bog, har ud
ladt sig mod Stats-Religionen og Kirke-Forfatningen i Danmark.
Visselig, havde han gjort noget Saadant i det frie Engeland, og
havde han end aabenbar havt hele Oppositionen og hemmelig
det halve Ministerium for sig, Lord-Cantsleren vilde dog væd
det sit gråa Hoved paa, at han ei Aaret om kunde beholde sit
Catheder, og jeg tænker, han havde vundet sit Væddemaal.
Skulde det da vel være mig formeent, som tabde mit, ja som
tabde meer end det, ved i Grunden ikke at tale nær saa ilde
om Professoren, som han havde talt om den Stats-Kirke, jeg
satte en Ære i at tilhøre, og fandt mig kaldet til efter Evne
at forsvare ; skulde det være mig formeent at sige : den Læmpe
lighed var udentvivl for stor, om jeg end derved ingen Ulæmpe
havde fristet!
Dog, jeg tilstaaer det, jeg turde ingen Slutning gjøre fra hvad
der vederfores Professoren, til hvad der kunde vederfares en
stakkels pastor emeritus, dersom det ikke var min og hele Dan
marks Lykke, at have en Konge, som Frederik den Sjette;
men havde vi ikke havt en saadan Konge af Guds Naade, da
havde jeg vist heller aldrig lært at kjende de Farer der kan
true, de Uheld der kan møde Præster i vor Stats-Kirke, saa de
kunde blive Tremarks-Mænd, uden at vide Andet, end at de
blot havde gjort deres Skyldighed; nei, da havde jeg vist været
saa vel fornøiet med at kjende lidt til Faderen, at jeg aldrig
havde lært at kjende Sønnen. Kun fordi jeg ikke turde vente,
hvor langt jeg end vilde reise, at finde en Konge, det saaledes
var min Lyst at tjene, og fordi det var mit poetiske Haab, at
en saadan Konges Alderdom sikkert vilde velsignes med en
gylden Høst, efter Sæden, det var Hans Ungdoms høie Kald og
kongelige Lyst at udstrøe paa Marken, derfor ene har jeg fun
det Mod og Kraft til at kæmpe den kjedsommelige, seipinende
1 Hskr. tilføjer: »i et offenligt Skrift»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
