Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
99
Kamp, og til Bærmen udtømme den Kalk, der blev mig tidlig
iskjænket.
Naar alle Elementer i en med sig selv stridende Stats-Kirke
synes at forbinde sig mod een Capellans borgerlige Per
son, som ovenikjøbet har, vel Grund-Loven, Danske Lov og
Embeds-Eden for sig, men den herskende Exeges over alle
Love og Eder imod sig, da kunde jeg ikke med god Samvit
tighed prise en Konges Klogskab, som ei lod Capellanen,
han være saa personel eller residerende, borgerlig falde, efter
Omstændighederne, ned af Stolen eller ud afKirken 1, jeg maatte
ei prise Kongens Klogskab i dette Tilfælde, hvis Han endnu
vilde holde paa Capellanen, hvad Han saa end ellers tænkde
om ham, maatte det ei, om saa end Kongen var Frederik
den Sjette, som det er tungt for en tro Undersaat at slippes
af, og om jeg end selv var Capellanen, og havde altsaa ondt
ved at see, det var nødvendigt, hvad der for mig var hardtad
tilintetgjørende. Men det skal man agte, og det skal man takke
sin Gud for, nåar man har En, og, hvis man Ingen har, dog
prise ei sin egen gode Forstand, men sin og Danmarks Lykke
for, at Kong Frederik den Sjette ei forkaster nogen tro Tje
ner, om Han end for Øieblikket kun synes at være daarlig tjent
med ham, og derfor blev heller hverken den personelle eller
den residerende Capellan i mig borgerlig styrtet, men lod sig
selv falde, som enhver tro Tjener bør, nåar han seer, det gjør
kun Uro til ingen Nytte, og til en daarlig, forfængelig Ære, at
staae hardt imod. Men man skal ogsaa agte, at kun i en saa
dan Konges Tjeneste kan en christelig Præst forsvare det
for Kongernes Konge, og for den christelige Menighed, til hvil
ken han som Sjæle-Sørger er viet med et übrødeligt Baand, ei
at staae imod til sidste Blods-Draabe, kun i en saadan Kon
ges Tjeneste har jeg kunnet forsvare to Gange at suspendere
mig selv fra Embedets Gjerning, kun i en saadan Konges
Tjeneste, om Hvem mit Hjerte og min[e] Barndoms-Minder af
Folke-Jubelen over den mageløse Kron-Prinds, lige fra Begyn
delsen sagde mig, hvad Erfaringen saa klarlig har stadfæstet,
at hverken min Mund ei heller min Pen, som gjorde gierne det
Lidet de mægtede, efter bedste Skjøn, til Kongens Ære og Lan
dets Vel, ingen af dem vilde Majestæten binde, og aldrig vilde
Han taale, at jeg skulde hindres fra at forsvare mig, med den
samme sømmelige, dybe Ærbødighed, og med den samme man
1 Opr. »Embedet«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
