Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
101
væxt, dog i vor første Ungdom nok selv har været Hedninger,
og, vil ingen Anden være det bekjendt, saa vil dog jeg; thi det
er sandt: trods saa christelig en Opdragelse og Oplysning, som
den vel fandtes i Danmark, ved Slutningen af det attende Aar
hundrede, traadte jeg dog ind i det Nittende som en Hedning,
og gjorde ingen Hemmelighed deraf for nogen Jævn-Aldrende,
fandt ikke heller stort Andet end det samme Hedenskab hos
dem, og kunde aldrig opdage, at de theologiske Professorer var
bedrøvede derover 1, men syndes meget mere, at Alt hvad de
sagde bestyrkede os deri, skjøndt kun Gud og deres egen Sam
vittighed kan sige, om det var deres Hensigt; thi, i det Hele
tåget, toges Velanstændighed i Agt, saa hverken Dogmatiken
eller Exegesen, som dengang herskede 2, kunde med nogen Ret
siges at ligge i aabenbar 3 Feide med nogen af de christelige
Troes-Artikler, eller nogen af de evangeliske Beretninger. Lige
saa lidt, eller endnu mindre, var der dengang hos de danske
Theologer mindste Tale om, at man havde Lov til at forstaae
Præste-Eden som man selv vilde, at man havde Lov til at lave
sig selv Noget, man kaldte Protestantisme, og paanøde den Dan
ske Stats-Kirke, eller at Kongen ingen Ret havde til at befale i
den, eller til at tåge noget Løfte af de Lærere Han beskikkede
og lønnede, om en vis bestemt Lærdom, de ufravigelig skulde
følge.
Jeg veed altsaa, af egen Erfaring, baade hvad det er at være
Hedning, hvad det er at være Christen, og hvad det var for en
fri Theologi, hvormed den Danske Regjering saae igjennem Fin
gre, jeg har beviist, at jeg kan skrive danske Bøger, hvis Ord
og Tanker jeg tør forsvare mod alle Danmarks Theologer,
mundtlig eller skriftlig, som dem behager, og jeg maa da vel
sagtens have lært at læse og forstaae en Bog paa Dansk af en
sprænglærd ung Professor, som endnu bogstavelig var Skole-
Dreng, da hans Fader ikke fandt det under sin Værdighed at
disputere med den theologiske Candidat, der havde skrevet om
Religion og Liturgi, og derved kundgjort en Tro paa den chri
stelige Aabenbaring, som ei vilde rime sig med hvad man den
gang forgudede og kaldte Fornuft. Det bliver i Aar alt tyve
Aar siden, og derfor maae hverken Præster eller Superinten
denter fortælle mig, enten at der staaer kun det Samme i Pro
fessor Clausens Bog, som i Hyrde-Brevet af 1817, og hvad
1 Opr. »havde nogen Mishag deri«. 2 Hskr. » foredroges « . 8 Hskr. » aaben".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
