Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dige Frimodighed, med hvilken denne Konge saa gjerne seer,
at Hans Tjenere, ja at alle Hans Undersaatter, som have Noget
at sige, fremtræde for Hans Kongelige Aasyn, og skrifte Sand
hed, om hvad, og om hvem det saa er! Derfor vil jeg skrive
frimodig, nu som før, skrive, som jeg vilde tale for Majestæten,
nåar det var mit Kald, nåar det kunde sømme sig for en Tjener
saa borgerlig ringe, ja borgerlig hardtad død og magtesløs, at
bede allerunderdanigst om Majestætens allernaadigste Op
mærksomhed for saa lang en Tale, sømme sig paa anden Vei
end paa denne Publicitetens Konge-Vei, som det var aldrig
Majestætens Villie at spærre, men tvertimod at holde ryddelig
for hvad der havde modent Ærinde, det være sig til Hove, til
Kirke, til Skole, eller hvortil det end var, og jeg er nu, som al
tid, sikker paa, at der er ingen Magt i Danmark, hvad Navn
den saa end fører, der kan undertrykke, hvad jeg vil være be
kjendt at skrive under mit bekjendte Navn, uden at Majestæten
Selv, før eller siden, vil vide og vil see, hvad det var.
Det faaer de da vel finde sig i, min kirkelige Fritalenheds
mange Uvenner, baade hemmelige og aabenbare, at om de end
have den I^ornøielse at see Døds-Tegnet over min Skrift, naae
de det dog aldrig at see Livs-Tegnene udslettede deraf, men
turde maaskee finde, at jeg var aldrig mere levende, end da
man udraabde min Død i Aviser, nødes dog vel engang til at
lære, hvad der maa trykkes i Danmark!
Endnu er jeg knyttet ved min Embeds-Eed til den Danske
Stats-Kirke, og skal betænke dens Tarv, endnu er jeg Kongens
lønnede Tjener til at arbeide paa Danmarks Historie, og bedre
kan jeg, for Øieblikket, neppe vise, jeg mindes begge Dele, end
ved at lade trykke en saadan historisk Prædiken som følgende,
om sand Beligions-Frihed og sunde Rets-Principer, en
Prædiken, der, hvis den ei blev læst af Fleer end min nærmeste
Censor, maatte blive det Sidste, jeg skrev til at trykkes, end
sige da til at undertrykkes i Danmark.
At ogsaa vi Danske var Hedninger, før vi blev Christne, at
Hedninger er ogsaa Mennesker, og at det er meget bedre at
være en ærlig Hedning end en falsk Christen, det er lutter Ting,
som høre til Børne-Lærdommen i vore Dage, og vi christelige
Skrift-Kloge i Manddoms-Alderen fristes allermindst til at
glemme det, da vi hardtad alle, hvad vi saa end var i vor Op-
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>