Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
118
orthodoxe Personel-Capellaner, og ved et Sammenstød af mange
egne, tildeels personlige Omstændigheder, kun derved, efter en
tolvaarig Kamp, vundet den præstelige Religions-Frihed, som
jeg forlangde, og undte gjerne Enhver 1.
Men, kun jeg, ikke Danmark, havde vundet Religions-Frihed,
og den Vinding havde saameget mindre været Kampen værd,
som jeg jo, i Norge, kunde faaet den Frihed for Intet, det min
dedes jeg om ved de fyenske Klagemaal, og ved den fyenske
Pukken paa Lov og Ret, der skulde lære Almuen til at nøies
med den Søndags-Mad, Sogne-Præsterne vilde beskjære dem,
hvordan den saa end var. Da maatte jeg endelig gribe til min
længe henlagte Præste-Pen, og bede baade Præster og Jurister
lægge vel Mærke til, at skulde Sogne-Præsterne i Danmark
endnu længer udgjøre et Læremester-Laug, hvis Arbeide Menig
hederne ei maatte understaae sig at vrage, da maatte de nød
vendig ogsaa være orthodoxe Præster efter Loven, efter den
Lov, hvis Haandhævelse baade Forordningen af 1741, og en
hver Forordning, som bandt Almuen kirkelig til Sogne-Præsten,
aabenbar forudsætter. Jeg erindrede tillige, hvor uklogt det,
efter Historiens Vidnesbyrd, var, at ville med verdslig Magt
undertrykke en aandelig, end sige da en christelig Gjæring;
men jeg havde endnu ikke vundet Klarhed Nok, til at see, hvad
borgerlig var herved at gjøre, nåar man baade vilde beskytte
Almuen i sine lovmæssige Kirke-Rettigheder, og skaane de ny
modens saavelsom de slumrende Præster, kort sagt : nåar man
vilde undgaae den borgerlige Splid og Uro, der, saasnart Al
muen begynder at vaagne, staaer for Dørren, enten man saa vil
procedere mod Præsterne i Snese-Tal, eller man vil overlade Al
muen til udannede, sædvanlig stormende, tit hovmodige og her
skesyge, sjelden kjærlige Ledere, hvis Spor i Danmark vel er be
synderlig gode, men kunde umuelig været saa aldeles uskyldige,
dersom ikke i Reformations-Tiden djærve, dannede, ærværdige
1 Herefter fulgte oprindelig følgende Stykke, som er overstreget i Manuskriptet :
»Hvorlidetjeg benyttede denne min Stilling, uden til hvad der i strængeste Forstand
var min Embeds-Pligt, og til at fordybe mig i de historiske Studier, som altid var
min Lyst, og blev, jo meer jeg videnskabelig modnedes, min Trang, det veed jeg
vist nok selv bedst, men Stifts-Provsten og hele det Kiøbenhavnske Ministerium [o :
Præsteskab] veed dog vist Nok deraf, for ikke at modsige mig, og Geheimeraad
Malling veed, det er ikke min Skyld, (at jeg ei fra 1824 fængsledes ved Ud-
førelsen af en stor videnskabeiig Plan) at Udførelsen af en stor videnskabelig Plan
til National-Historiens Bedste, som Majestæten, jeg troede ogsaa Ministeren, yndede,
ei fra 1824 saaledes fængslede min Opmærksomhed, at jeg neppe havde skiænket en
ung theologisk Professors volumineuse Prøve-Klud af opfarvet Tøi fra det attende
Aarhundrede meer end et flygtigt Øie-Kast. — Men det skulde ei saa være». Jfr.
nedenfor S. 123.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
