Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
119
Præster havde stillet sigborgerligM Gabet, udvirket Religions-
Frihed, og derved tilbagevundet den ordenlige Lære-Stand Al
muens tabte Tillid og Ærbødighed. Og, nu i vore Dage: hvor
for fandt Hauge vel de færreste Tilhængere i Bergen, som
netop var hans Fristed, uden fordi der lød Evangeliet i Kors-
Kirken for Tusinder, som følde, det var levende paa Nordahl
Bruns indviede Tunge! Hvorfor kunde Bevægelserne i Jyl
land neddysses, uden fordi Balles christelige Kæmpe-Navn
var stort paa Marken, saa alle christelige Hjerter følde, at saa
længe Sællands Biskop stod, og streed saa vældig for Fædrenes
og Folkets Tro, saalænge maatte man bøie sig dybt for Lære-
Standen, hvad man saa end hos Dens enkelte Medlemmer
maatte enten skye eller savne ! Hvorfor er det først i den senere
Tid, man hørde Bulder fra Fyen, hvor man kan forfølge be
tænkelige Spor tilbage til det syttende Aarhundrede, hvorfor
vel, uden fordi Sogne-Præsterne der, endnu i Slutningen af det
attende Aarhundrede, passede omtrent til Menighederne, og
fordi Tønne Bloch, der, blandt Andet, ligesom manet af
Kingos Aand, holdt hardt ved gamle denPsalme-Bog,sad myn
dig paa Fyens Bispe-Stol ! Ja, troer man endelig, at jeg, fra den
Dag, da Larmen over min Dimis-Prædiken saa uforskyldt gav
mig Udseende af en Kæmpe for Fæderne-Troen, og gjorde mig
dertil, at jeg har savnet Leilighed til, udenfor Stats-Kirken, at
have en kirkelig Virksomhed og Indflydelse blandt Folket, der
vel maatte blevet anderledes øiensynlig, dersom jeg havde næret
den Harme over Præster og Bøger, som jeg, endogsaa med
übillig Haardhed, ligesaavel hemmelig som aabenbar har stræbt
at dæmpe.
Dog, Ålmuens Klagemaal fandt udentvivl Ørenlyd hos Fyens
høitelskede Gouverneur, det trykkende Forhold blev taaleligt,
og Alt syntes nu at forkynde, at Bevolutionen i Kirken var saa
godt som endt, saa Stats-Religionen, der i mig sin forfulgde
Tjener var blevet fri, var i det Hele paa Ny blevet herskende.
Dr. Mynster, som var Den af os Yngre, der, ældst og tidlig
klar, brød Isen til Fæderne-Troens og Stats-Religionens Værn,
Dr. Mynster var ikke alene (1811) blevet Capellan ved Frue
Kirke, og (1817) Medlem af Universitets-Directionen, men han
havde practisk beviist, man tog meget feil, hvis man troede, at
Kjøbenhavnerne sværmede for Stiftsprovst Clausen, hvad de
saa end maatte have gjort for Capellanen i sin Tid, og Mynster
1 »borgerlig» er tilføjet ved Korrekturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
