Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
120
havde tillige, ved sin Moderation, sin Klarhed, og sine sikkre
Bevægelser, opsvunget sig til en Høiagtelse hos hele Rigets
Geistlighed, som under Revolutioner sjelden falder paa de be
skikkede Ypperste-Præster. Professor J. Møller, efter Alderen,
og vel i flere Henseender, midt imellem Mynster og mig, var
vel senere kommet tilbage til Fædrenes Tro, som Mynster
rimeligviis aldrig ret 1 forlod, men var dog kommet tilbage, og
var den frugtbareste theologiske Skribent; alt længe havde jeg
med Glæde bemærket, at Religions-Underviisningen i de fleste
lærde Skoler tog en bedre Vending, og jeg saae hvert Aar flere
og flere theologiske Candidater indtræde i Lære-Standen, som,
hvad enten de saa nærmest knyttede sig til Mynster, til Møller,
eller til mig, dog var Fæderne-Troen og Stats-Religionen alvor
lig hengivne, og derhos sædvanlig de forstandigste og bog
lærdeste.
Saaledes stod Kirke-Sagerne 1824, himmelvidt forskjellige fra
Stillingen 1810, og troede man, jeg ikke bemærkede det, da tog
man meget feil; men har min poetiske Natur og den deraf ud
springende Dunkelhed gjort mig, i det Mindste tilsyneladende,
übillig mod det tidlig Klare 2, og mod en Verdens-Klogskab,
der dog, ligesaavel som enhver anden Deeltagelse i Verdens Sys
ler, hører til de Adiaphora 3, hvis Farlighed ei udelukker deres
Nytte, altsaa ei heller deres Brug i Kirken ; saa har paa den
anden Side samme Natur, i Forbindelse med min præstelige
Erfaring og mine historiske Studier, indskudt mig en velgrun
det Mistro til det Glimrende, altsaa ogsaa til de lette Seire, de
pludselige Omvendelser, og fremforalt til den almindeligeTroes-
Enighed, der vel er Sjælen i den christelige Kirke, men en Uting
i Staten, som enhver Stats-Kirke derfor i alle Maader ødelægger
sig selv ved at ville fremtvinge eller fremkonstle Skinnet af hos
alle et Lands Indbyggere. Paa denne practiske Vei, som jeg
skylder al min tilbagevundne Christendom, var jeg kommet til
dybt at føle Religions-Friheds Nødvendighed, hvor Christen
dommen i det Hele nu skulde blive stort meer end en Skygge af
hvad den fordum var, og af hvad den altid maa være, for at
blive den levende Kilde til klippefast Haab, til himmelsk Fred,
til kjærlig og kraftig Dyd, og til voxende Klarhed, som er dens
guddommelige Bestemmelse paa Jorden. Saalænge ei ethvert
Menneske havde Lov til at være sin Tro eller Vantro, sin Chri
stendom eller sit Hedenskab bekjendt, uden derfor at lide noget
1 »ret« findes ikke i Hskr. 2 I Steden for "tidlig Klare stod opr. » blot Viden-
skabelige». 8 o: Ting, som er moralsk ligegyldige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>