Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
123
en Fare, man ei kan beregne, mindre oversee. Paa en Tid alt
saa, da Trykke-Forordningen saa at sige havde vundet Hævd
paa, med al sin Haardhed og Tvetydighed, at være baade mild
og klar nok, og paa en Tid, da en Trold, Et jeg veed ikke hvad,
syndes at have J i Bund og Grund ødelagt den Danske Læse-
Verden, saa, nåar man undtager Døgn-Blade, have kun Prædi
kener og Andagts-Bøger, hvorpaa vi vel mindst lede Trang, et
Publikum, deels i de flittigste og deels i de dovneste Kirke-
Gjængere; da maatte dog sagtens Skribenten af Natur, og af
aandelig Nødvendighed, være nær ved at fortvivle om nogen
Virkning paa det Nærværende, og prøve, om han endnu var
poetisk nok til at trøste sig over den herskende Død med Livet
i det Forbigangne. Dog, dertil var jeg nok blevet for gammel,
eller dog for studeret, jeg stod da paa Nippet strængt videnska
belig at begrave mig i mit Fag, som Nordens Historie er, og
Geheimeraad M a Iling veed, det var ikke min Skyld, at jeg ei
kom saa dybt ind i Udførelsen af en stor videnskabelig Plan,
som M ajestæten yndede, at jeg formodenlig havde tabt baade
Syn og Hørelse for noget saa Smaat og Tomt og Hverdags, som
Professor Clausens Bog virkelig er i mine Øine, der ei kan
see rettere, end at den ingenlunde er lærd og indholdsrig, end
sige philosophisk, men kun tyk, overlæsset, og pralende med
de tommeste af alle Citater og Sophismer !
Dog, Planen gik, Gud veed hvorledes, overstyr; den virkelig
theologisk lærde, systematisk grundmurede Dr. Rudelbach,
og Orientalisten Adjunkt Lindberg, som virkelig er blevet,
hvad man forgjæves lovede sig, fordum afHorneman, siden
af Rasmussen, og sidst af Lemming: en Dansk Ebræer,
som kan og vil gjøre baade Høiskolen og Danmark Ære, disse
to unge Lærde, sammenførde af Ham, der ligesaavel sammen
føier hvad Mennesker adskille, som Han tit adskiller hvad de
sammenføie, havde kirkelig knyttet sig nærmest til mig, og øn
skede min Deeltagelse i et Theologisk Maanedsskrift.
Kan det ikke gjøre Andet, tænkde jeg, saa kan det dog, blot ved
at udkomme, vise Verden, baade at mine Kirke-Gjængere har
Sind til at befordre Andet end Prædikener til Trykken, og at
den gammeldags Christendom, i det Mindste hos os, ingenlunde
er forladt af de lærde Sprog-Studier og den systematiske Eru
dition, som jeg ikke sjelden har savnet hos dem, der kun, som
jeg selv, savnede dem hos mig. Vel ønskede jeg, efter nogen
1 I Steden for de ti sidste Ord stod der opr.: «Trykke-Forordningens naturlige
Virkninger forbundne med de udvortes Omstændigheder, havde, saa at sige,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
