Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
124
Betænkning, at man kunde formaae Dr. Mynster til virksom
Deeltagelse i et Forehavende, hans Navn vilde være langt mere
til Anbefaling end mit, i hvilket Tilfælde jeg, om min Deelta
gelse i mindste Maade generede, gjerne tråk mig tilbage, og lo
vede mig mere Glæde, og den gode Sag mere Fremgang af min
Taushed, end af min ivrigste Tale. Saa klog var jeg dog nu
blevet, men det hjalp mig ikke ; var det Mistvivl om at Fore
tagendet kunde vinde Mynsters Bifald, eller Partiskhed for
mig, eller et Sammenstød af Tanker og Omstændigheder, som
saa tit uvilkaarlig gjør Udslaget, Nok, jeg blev Med-Udgiver,
skjøndt ei i mindste Maade Bestyrer af Maanedsskriftet; dets
Gang mishagede Mynster, og det blev ikke 1, hvad det efter
min Mening skulde været, en literair Forenings-Punkt for alt
decideret Christeligt af alle theologiske Skoler, men 2 fik
snarere Udseende af et revolutionært Organ for Ultraismen, som
man var vant til at søge hos mig, skiøndt mine Bidrag til Maa
nedsskriftet dog vel maatte bevise, den var der ikke. Dog, det
saae ogsaa virkelig de fleste videnskabelige Læsere, da de fik
Tid at besinde sig, og da Maanedsskriftet tillige dog paa een
Punkt har aabnet den afbrudte aandelige Communication med
Norge, maa jeg inderlig glæde mig over det, som Vuggen for en
uafhængig nordisk Theologi, nåar det kun ikke, som det har
truet med, skal skille Rudelbach og Lindberg ved de dem
tiltænkte Professorater, og altsaa, hvis jeg maa raade, Dan
mark ved dem; thi da var Maanedsskriftet vist nok kjøbt
meget for dyrt, og jeg vilde da ønske, heller at have underskre
vet dets Døds-Dom end dets Bebudelse. Thi sandelig, kan og
vil Dr. Mynster, Biskop Munter, eller hvem det end er, be
rede disse to unge Lærde samme tornede Bane, som den, der
fordum beredtes den unge Digter, da, Gud skee Lov ! de ei er
stevnede endnu som Injurianter, og mit Raad til dem skal være,
jo før jo heller, at slutte Maanedsskriftet, nedlægge Pennen, og
vandre ud med deres Lærdom, medens de endnu have Mod og
Kræfter, vandre hen, hvor man dog i det Mindste ustraffet kan
skrive ligesaa frit for Statens Religion, som imod den, og det
kan man, saavidt jeg veed, allevegne, undtagen i Danmark.
Sandelig, det er Nok 3, at jeg, hvem man dog aldrig har nægtet
Skribent-Kald, at jeg, som det synes, dog i Grunden har spildt
mine bedste Aar, og fortæret min Manddoms- som min Ung
doms-Kraft i en forgjæves Kamp mod den hemmelige Magt, der,
1 Hskr. »og derved blev det ikke«. 2 Her tilføjes opr.: en Torn i Øiet«. 8 Opr.
»det er meer end Nok«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
