Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
125
ved Hjælp af en ligesaa illiberal som vilkaarlig Lov-Fortolkning,
kan mortificere enhver levende Skribent, som mishager den 1,
det er dyrt nok 2, jeg har kjøbt den derved vundne Klarhed, og
det var alt for dyrt, om jeg ei ved den kunde frelse de yngre
kirkelige Skribenter, som have knyttet sig til mig, fra at styrte
i den Grav, jeg nu seer, har aabnet sig for dem som for mig.
Nys skjalv jeg for den gjæve Lindberg, hvem Biskop Mun
ter dog sandelig kjender fra en i alle Henseender saa fordeel
agtig Side, at jeg vil haabe, det glæder Ham som mig, at et saa
dant Menneskes borgerlige Lykke dog kun blev halv tilintet
gjort ved et Skridt, der dog ikke alene lod sig juridisk forsvare,
men røbede hos den slet ikke uforsigtige Skribent en Selv-For
nægtelse af Venskab, som i det Mindste jeg respecterer ogsaa
hos Uvenner!
Altsaa, det er mit Ultimatum: ønsker Biskop Munter og Dr.
My n ster at være ikke blot mig, men ogsaa de to lærdeste unge
Theologer qvit, da skal jeg gjøre Mit til, at det kan skee, baade
hurtigere, og paa en læmpeligere Maade, end ved den ærgerlige
Tilsidesættelse, Anklagen, Rettergang o. s. v., og jeg finder da
vel ogsaa et Capel eller en Celle ensteds paa Jorden, hvor jeg
kan trøste mig over Verdens Forfengelighed, og opdrage mine
Sønner til at blive ligesaa ærlige og frimodige, men lidt baade
klogere og haardere end deres Fader. Naar saa vi er borte,
tænker jeg, man faaer snart sin Fornøielse af Professor Clau
sen, hvis Sendebrev til Stiftsprovst Møller dog vel viser, hvor
dan han vil behandle de Lærde af den ældre Skole, nåar de
vove blot at yttre deres Tvivl om hans theologiske Ufeilbarhed,
og hvorlidet hans sande Discipler vil respectere enten Folkets
Tro eller den sunde Menneske-Forstand; og nåar da Pøbel-
S migrer ne, der umuelig kan udeblive, vaagne, da faaer man
at see, hvad man vandt ved at fordrive de unge Lærde, Clau
sen ikke tør spøge 1 med, og den Skribent, han kun tør ud
skjælde og stævne, en Skribent, der vist nok sætter sin Ære i
baade at kunne tale til Almuen og skrive for den om aandelige
Ting, men som dog vel ogsaa kan tale med i hvad Kreds det
skal være, og skrive hvad Lærde kan være bekjendt at sige, de
har læst, og som i alt Fald aldrig har nedladt sig til i nogen
Forstand at smigre for Pøbelen, uagtet Danmarks Boglærde i
mange Aar har fristet ham dertil. Man er vant til at lee ad
mine Spaadomme, og over nogle af dem maa jeg selv smile,
1 Opr. tilføjedes her: »og dertil udhungre ham". 2 Opr. »det er meer end dyrt
nok«. 8 Opr. »nappes«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
