- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
128

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Religions-Frihed 111
128
intellectuelle og personlige Mis-Forhold mindste Skin af kir
kelig Mod-Sætning. Skulde jeg heri, som dog vel er umueligt,
tåge feil, da protesterer jeg ogsaa mod enhver Bedømmelse af
nærværende Skridt, som derpaa grunder sig, og kalder alle Dr.
Mynsters Bøger, og alle vore fælles Læsere og Tilhørere, før
h i n P r æ d i k e n, til Vidne paa, at jeg som Christen ikke maatte,
og som conseqvent Tænker ikke kunde forudsætte Andet, end
at Dr. Mynster og jeg var kirkelig grund-enige, og at han alt
saa, ei mindre end Hornsyld og R. Møller og Engelbreth,
og jeg, fandt, at hvad det saa end ellers var, Professor Clausen
vilde have frem, saa var det bestemt ikke Christendom!
Og nu paastaaer jeg, at, under denne Forudsætning, var Kir
kens Gjenmæle netop et Ord i rette Tid, nåar jeg vilde taale en
deel Übehageligheder, og vove mit Embede, for at Professor
Clausen kunde komme ud af det theologiske Facultet, og det
burde jeg, da jeg saae for mine Øine, at saalænge han var der,
maatte den Danske Stats-Kirke, Aar for Aar, synke dybere til
bage i det Chaos, hvoraf den havde begyndt at udkæmpe sig,
men som han ret med Flid og Held stræbde at reproducere i de
vordende Præsters Hjerne.
Professoren har nemlig skabt sig et Ideal af en Kirke,
hvori der ikke skulde være nogen fælles Tro, undtagen vel den,
at Tro og Vantro kom i Grunden ud paa Eet, da man godt
kunde tænke sig en ideel Enhed i de allerskarpeste Modsæt
ninger. Ligegyldighedi Troes-Sager, det vilde da være denne
Almeen-Kirkes Grundvold, hvor naturligviis Or d e t, som i Pave
dømmet, blev det Mindste, Ceremonierne, Kirke-Tugten ogTheo
logerne J Alt. Theologerne skulde, uafhængig af den verdslige
Øvrighed, aandelig beherske Folket, foreskrive sig selv, hvad
de vilde lære, holde Folket ved god Lune med en repræsentativ
Forfatning, men afvise enhver Indvending enten med Et: I
forstaaer ikke Bibelen, eller: det har vi jo sagt jer saa tit, at Bi
belen modsiger sig seiv, og for at udjævne den Modsigelse, der
for har I Theologer!
See, er det ikke Papisteri fra Først til Sidst, blot med en
gjennemsigtig, calvinistisk Form 2, saa maa rigtig nok Papisteri
blot bestaae i den Romerske Curie; thi selv de syvSacramen
ter maatte jo Theologerne vel ogsaa have Lov til at indføre
igjen, da de ellers, blandt Andet, opgav deres og Pavens store
1 Hskr. »Theologien«. 2 Opr. tilføjedes her: »og er det Protestantisme, saa er
Paven ogsaa Protestant’.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free