Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
Grundtvigs udv. Skrifter. V. 9
129
Prærogativ, at modsige sig selv, uden at nogen engang maatte
sige, devrævlede!
At nu et System, der er bygget paa Selv-Modsigelsens Grund-
Sætning, som den rette kirkelige Tanke-Lov, og som ovenikjø
bet, ved at lade haant om Natur-Philosophien, og Dens bøl
gende Klædebon, blotter sin Nøgenhed, og røber sin Mesters
Overfladelighed, at et saadant System ei i vort Aarhundrede
fortjener mindste videnskabelig Opmærksomhed, det har jeg
sagt, og derved bliver det, hvad saa end Hr. Etatsraad Ørsted,
dog ventelig kun ironisk, synes at indvende derimod ; men be
tragte vi Bogen, som Juristerne nu synes at betragte Alt, casu
istisk, efter Omstændighederne, da fortjener den baade borger
lig og literair vor høieste Opmærksomhed. Lite ra ir nemlig,
fordi vi her finde aabenbaret hvad vi nok vidste spøgede 1 i
mange Kirker og Skoler hos os, men som Andre dog troede var
nedmanet, og som derfor ei godt kunde 2 bestrides, før det kom
frem ; men denne Benyttelse af Bogen tænkde jeg nok, kunde
umuelig udeblive, og vidste desuden, havde sin Mand i Dr.
Rudelbach. Borgerlig derimod var den vigtig, deels fordi
den viiste, at Professor Clausen kunde umuelig være Præste-
Lærer i Danmark, nåar ikke Præsterne methodisk skulde op
læres til at forvirre Kirken og løsrive den fra Staten, og deels
fordi den gav dem hos os et sy nii gt Hoved, som ei vil have
med den historiske Christendom at gjøre, men have Lov
til at modsige Bibelen og sig selv, saa meget de lyste, Noget der
bør være deres egen Sag, men derfor netop ikke den historisk
christelige Kirkes, hvortil vi høre, og hvortil de umuelig kan
høre, der protestere imod den, om de saa end paastaae, at pro
testere og ikke protestere er i Grunden Eet og det Samme, da
det er en Viisdom, hvorpaa den Kirke, som har en vis be
stemt Tro, der vil bekjendes og ikke nægtes, ingenlunde kan
indlade sig.
Her gjaldt det da kun om, at faae den Skilsmisse borgerlig
sanctioneret, som Professoren selv har tåget sig den Frihed at
declarere, og blot glemt, først at nedlægge sit Embede som Præ
ste-Lærer i den Stats-Kirke, han hverken vil være forbundet
eller aandelig 3 tilhøre.
Dette var let seet, og snart sagt, og jeg havde neppe troet, at
ikke i det Mindste det Halve vilde været officiel indberettet, før
1 Hskr. tilføjer: >endnu«. * Hskr. tilføjer: »levende«. 8 •> aandelig’ findes ikke i
Hskr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
