Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
130
min Bog kom ud; men det Hele vidste jeg nok, jeg kunde ble
vet den Første, der sagde høit, om jeg end havde biet lidt. Om
det ogsaa havde ligget paa min Vei, formelig at anklage Profes
soren, som Retten har Ret i vilde været det Sikkerste, saa kunde
det dog, efter min Erfaring aldrig faldet mig ind, og det var mig
desuden langt mere om at gjøre, at Sagen kunde vinde den al
mindelige Opmærksomhed, den i Danmark fortjende, og Regje
ringen være retfærdiggjort, hvad Undtagelse fra sit tolerante
System Den end bestemde sig til, end om juridisk at udmaale 1
hver Tøddel i en Bog, som jeg vidste, Professor Clausens
Bog forsvarede saa godt, at det var Synd at forlange, den
skulde forsvare sig selv, da man ikke godt kan holde Sværd
og Skjold i een Haand, nåar de ikke skal være hinanden i
Veien.
Meget mueligt, at al min Anstrængelse for at Bogen skulde
gjøre Opsigt, thi det var ligesaa vist min Hensigt med Kirkens
Gjenmæle, som det var langt derfra med min Dimis-Prædiken,
meget mueligt, at den havde været hartad forgjæves; thi Tiden
er blevet tunghør, og jeg er blevet lavmælet, selv nåar jeg taler
høiest, meget mueligt, dersom ikke Professoren havde skjældt
mig ud, saa det kunde høres til Skaane, og procederet derom et
Aars Tid, for at det ei skulde glemmes, og for at Almuen, ved
at høre, Præsten de kjendte, skulde være Tremarks-Mand for
den gamle Tro, kunde mærke den Fare, de i mine Bøger ei let
opdage ! Ja, det er meer end mueligt, at Alt hvad der er skedt
paa begge Sider, maatte skee, nåar man skulde mærke, hvad
Sagen havde at betyde ; thi, er det desuagtet knapt nok, man
har mærket det endnu, hvad vilde der da blevet af, om Profes
soren havde tiet stille med hvad han vidste, at den lille Bog var
ikke god at røre ved uden med en juridisk Ild-Tang, nåar man
ellers ikke vilde brænde sig !
Skal jeg tale om denne mageløse Proces, eller skal jeg tie?
Jeg kan begge Dele, og gjorde helst det Sidste, nåar jeg kun var
vis paa, den, desuagtet, vilde blive mageløs, men da jeg umue
lig kan være det, og vilde dog ligesaa nødig for Danmarks som
for min egen Skyld, at den nogensinde skulde miste dette Præ
dicat, maa jeg dog samle i en kort Sum, hvad skedt er, som en
juridisk Curiositet fra det nittende Aarhundrede. Da jeg som
Skribent er borgerlig 2 mortificeret, og derhos pastor emeritus,
er det aabenbar ingen Illusion, at jeg taler om det Hele som
1 Hskr. »end om at kunne juridisk forsvare*. 2 »borgerlig« findes ikke i Hskr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
