Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
132
underkastet, og, efter den menneskelige Skrøbelighed, som al
Anvendelse af egne Principer paa forekommende Tilfælde, ei
blot afhængig af Dommerens Retsindighed, Klarhed og Conse
qvents, men selv af hans legemlige Befindende, Stemning, Lune,
og tusinde überegnelige Omstændigheder. I samme Forhold
nn, som Tviste-Punkten bliver af mere aandelig Natur, i
samme Forhold bliver naturligviis Dommen afhængigere af
Dommerens Individualitet; allerede hvor det egenlig gjælder
om et mundtlig eller skrevet Ords juridiske Betydning og Lov
mæssighed, er al Sikkerhed forsvundet; og er Sagen af reli
giøs Natur, bliver selv Upartiskhed næsten utenkelig, da rime
ligviis dog enhver Dommer har en eller anden Mening om Reli
gionen, og det følger af sig selv, at, binder ikke Loven her paa
det Strængeste hans Tanke-Gang, da vil den læmpe sig efter
hans Grund-Mening, enten han saa er sig det bevidst eller ikke.
Befinder Tiden sig nu ovenikjøbet i en religiøs Gjæring, forud
sætte Stats-Lovene, at alle Indbyggerne, eller en vis Deel af dem,
har eens Tro, skjøndt de aabenbar ikke har den, at alle de be
skikkede Beligions-Lærere i Grunden fører eens Lærdom, skjøndt
de aabenbar ikke gjør det, og bliver det nu et Bets-Spørgsmaal,
om en vis Lærer virkelig lærer, som han efter Loven bør, da
kan man vædde Tusind imod Een paa, at den Dom, der skal
feides efter Dommerens egne Rets-Principer, vil stemme over
eens med han religiøse Tro, Hang eller Grund-Sætning; thi det
følger af psychologiske Love, som intet Rets-Princip, undtagen
maaskee det, der udspringer af Troen paa Domme-Dag, kan
forandre!
Man høre nu og bedømme 1 en Sag, der i sin Tid gjorde al
mindelig Opsigt, i det en Præste-Lærer stævnede en Præst som
Injuriant, fordi denne i haarde Udtryk bebreidede ham, at han,
tvertimod Loven og sit Embeds Medfør, nedbrød Statens Reli
gion, og bestreed dens lovmæssige Kirke-Forfatning. Præsten
sluttede ganske rigtig, at skulde nogen Retter-Gang ved denne
Leilighed finde Sted, hvad han dog fandt unødvendigt 2, da
maatte det blive en Undersøgelse fra Statens Side, hvorvidt det
virkelig var sandt, at en beskikket Præste-Lærer saa aldeles
kunde glemme, hvad han skyldte den Stat, der lønnede ham i
et bestemt Øiemed, han desuden havde selv forpligtet sig til at
fremme, ja, at han endog kunde være indiscret og übesindig
nok til at yttre Sligt i et offenligt Skrift, hvorved han baade gav
1 Opr. >Dette saae man ret paa*. a Opr. »baade urimeligt og unødvendigt*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
