Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
133
største Forargelse, og compromitterede den Tolerance, Staten
havde fundet det passende, under de religiøse Meningers Gjæ
ring, at øve! Dette var desuden soleklart af Præstens Embeds-
Eed, der, uden nærmere Forklaring, tilholdt ham a f alle
Kræfter (pro virili) ei alene at forsvare Statens Religion, men
endog at angribe og bestride (impugnare) dens Modstandere;
thi nåar nu Præsten følde Kræfter til med Pennen at bestride
hvad Præste-Læreren med Pennen havde yttret, da hørde det
unægtelig til hans Embeds-Pligt at gjøre det, uden at han paa
nogen Maade kunde staae andre end Staten til Begnskab for,
hvorledes han i denne, som i enhver Henseende, havde opfyldt
sine Embeds-Pligter. Allermindst, sluttede Præsten, kunde Sta
ten, under saadanne Omstændigheder, lade ham blive stævnet
af Præste-Læreren somÆreskjænder og Injuriant, da det maatte
svække hans borgerlige Agtelse, saa han indtil videre ei kunde
forrette sit Embede, og muelig, ved en blot formal Behandling
af Sagen, koste ham hans borgerlige Ære, hans Embede og
Trykke-Frihed, uden at det endnu var afgjort, om han virkelig
havde forseet sig, eller blot med usædvanlig Nidkjærhed stræbt
at gjøre sit Embede fyldest. Sin allerunderdanigste Protest mod
Injurie-Sagen, velgrundet paa Sagens Natur, Grund-Loven, og
Embeds-Eden, nedlagde Præsten i Biskoppens Haand, som,
næst Majestæten, var hans høieste geistlige Foresatte, men fik
en Beskeed fra det Kongelige Danske Cancellie, hvoraf han med
Forbauselse saae, at hans allerunderdanigste Protest hverken
af Biskop eller Cancellie var forelagt Majestæten: Stats-Kir
kens Hoved og Beskjærmer, Rigets eneste Lov-Giver, og alle
Embeds-Mændenes fælles Herre, som her ene kunde resolvere,
og kunde umuelig ville, at hvad der i alle Maader var en Em
beds-Sag mellem to kirkelige Embeds-Mænd, skulde afgjøres
for Dom-Stolene, uden at det kom i Betragtning, hvem af dem
der havde opfyldt og hvem der havde misbrugt, hvem der havde
æret, og hvem der havde forbrudt sit Embede, eller om de maa
skee Begge havde fortjent at afsættes.
Cancelliet havde henviist Præsten med sin Protest til Dom
stolen, og hvor megen Aarsag han end havde til at klage til
Majestæten baade over Biskop og Cancellie, var det dog, efter
Omstændighederne, næsten umueligt, og han adlød da det
høieste Justits-Collegium, paastaaende for Retten, at Sagen
skulde afvises. Han søgde imidlertid om beneficium processus
gratuiti 1, som Modparten havde, og som ingenlunde gav Sagen
1 d. e. fri Rettergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
