Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
141
slet ikke fortvivlet, skjøndt kun den Alvidende kjender den Vei,
jeg da skulde betræde, den Plet, hvor det undtes mig at finde
Virke-Kreds og Hvile! Sandelig, jeg har et høiere Begreb om
Arm i aandelig Forstand, og om Hvad der kan gribe Støv-
Mennesket under Armene, saa han ei synker sammen i sit eget
forfengelige Intet, et høiere Begreb derom, og en baade mør
kere og lysere Erfaring deraf, end at jeg noget Øieblik skulde
tænke, at Skrifter, trods hvilke jeg i Danmark, som de var næ
sten udelukkende beregnede paa, sank saa dybt som den rin
geste Borger, nåar han kun er en ærlig, retskaffen Mand, vel
kan synke, at disse Skrifter skulde nogensteds bedre tale min
Sag, end de talde den her; men ligesom jeg frit bekjender, at
gamle Krøniker er i mine Øine mere værd end gamle Postiller,
saaledes troer jeg ogsaa virkelig, at det Hoved, jeg brød, og den
Pen jeg sleed op, for at fordanske Nordens Old-Krøniker og
Bjovulfs Dråpe, mest, som det synes, til Muus og Møl, at de,
udenfor Danmark, vel kunde givet mig meer end det tørre
Brød, og Skam til Takke af sprænglærde Folk, hvis stolte 1 La
tin dog Flere har lært end min platte 2 Dansk. Jeg troer frem
deles, at dette Hoved, som Gud har lægt, og den ny Pen, Han
gav mig for den gamle, at de, med Hans Hjelp og Velsignelse,
endnu, hvor jeg kommer, og kan bruge dem med Lyst, er
istand til at tjene mig Føden og Klæden, og et Navn, hvorved
mine Børn ei skal rødme, saalænge de ferdes aabent og ærligt,
som deres Fader!
Ikke derfor greeb jeg da en Pen, Forbryder-Mærket paa min
Skrift nær havde betaget en borgerlig uskyldig, fribaaren og
fritalende Dannemand Modet til sømmelig at føre, ei for at
klage over en Modgang og Uret, min christelige Tro og mit
uforkrænkelige Haab har givet mig at kunne bære, saavelsom
at lide; nei, der er en Herre, hvis Naade og Bifald skulde være
og har været mig endnu dyrebarere, end min jordiske Konges,
og nåar jeg skal adskille Guds og Kongens Naade, som jeg
har altid for ramme Alvor sammenføiet, da er Han den Eneste,
for Hvem jeg klager mig personlig, og Hvem jeg, efter tro
Tjeneste, beder om Almisse, her og hisset! Men hvorledes
kunde jeg drage ud af Landet, eller gjøre noget borgerligt Skridt
til Udvandring, med Troen paa det landsfaderlige Hjerte under
Purpuret, og paa Konge-Øiet derover, og med Haabet om, at
der ligger et Konge-Ord paa Tungen derimellem, som kan og
1 Hskr. «konstige*. * Hskr. »nalurlige«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
