Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
140
lige Omstændigheder, og Misgreb, uundgaaelige i en forvirret,
chaotisk gjærende Tid, kan have foraarsaget, og dvæle ved den
herlige Kjerne, og ved den borgerlig levendegjørende Aand, som
er og som virker med glædelig Enevolds-Magt i en landsfader
lig Konges Ord ! Kalder man dette Smiger, velan ! saa gid jeg
maa kunne smigre Kongen af Danmark al den Stund jeg lever,
det skal vist ikke nage mig i min Døds-Stund; men er det, som
jeg troer, kun Smiger at fortie fornøden Sandhed, man har
Kald til at sige, fordi den muelig kan støde, eller at besmykke
hvad man dog misbilliger, og, i det Hele, at være falsk og sød,
for at tækkes, er kun det, som jeg troer, at smigre, da veed jeg
mig fri, og, Saameget er i det Mindste vist, at havde jeg saaledes
smigret Majestæten, og dog ikke kunnet drive det videre, end
til i mit 44de Aar at være pastor emeritus, opgivet Borger og
bundet Skribent, da kunde det være ligesaa velforskyldt, som
det er underligt 1, og Kong Frederik den Sjette, der ei lod
Naade gaae for Ret mod en smigrende Præst og Digter, med lidt
Talent og Navnkundighed, Han maatte netop da være et endnu
langt større Kongeligt Vidunder, end mine dristigste Sange har
skildret!
Altsaa, jeg t r o e r endnu borgerlig paa Majestæten, og haa
ber langt mere af Ham, end jeg behøver for at naae mine per
sonlige Ønskers Maal ; thi det er virkelig kun at have udtjent
som Stats-Præst, hvortil jeg kun med megen Møie har stræbt
at gjøre mig nogenlunde skikket, at have tarveligt Udkomme,
og Frihed til med Mund og Pen at tjene mine Troes-Forvandte,
den aandelige Deel af Menneske-Slægten paa Veien til Forkla
ring, og den Stat der vil skjænke mig Dette. Mit Hjertes Attråa
er det vist nok, at have disse Livets Nødvendigheder til min
Døds-Dag i Danmark, hvor jeg i saa lang Tid enten fandt dem,
eller fik dem, ved en Tro og et Haab paa Majestæten, som
ei beskjæmmedes, og derom tvivler selv neppe han, der, jeg vil
dog haabe, ei spottende, men kun i Spøg, übetimelig nok, i
mine haardeste Dage, nænde at sige, det var jo min Lyst at
vandre videre, med Saxo under den ene Arm, og Snorro un
der den Anden! 2 Men skulde saadanne Taler af anseelige
Mænd, der maae forudsættes at kjende baade mig og mit For
hold til Danmark, skulde de, eller hvad Andet der dog kun Alt
er Redskab i Forsynets Haand, berøve mig det, uden hvilket
jeg hverken kan eller tør blive godvillig her, da er jeg personlig
1 Hskr. >uforskyldU. 2 Jfr. Kirke-Spejl 2. Udg. S. 338.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
