Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
143
kun for mine Venners Skyld, skulde jeg dog ogsaa i dette Stykke
gjøre det Lidet, jeg mægter; thi under mageløs Ringeagt mellem
mine fleste Jævn-Aldrende og de lidt Ældre af Danmarks Bog-
Lærde, fandt jeg sjeldne Venner, Venner, som stod, da det
gjaldt, og vil jeg fortjene en saadan Lykke, som faa Skribenter
kan rose sig af, da maa jeg ikke heller taale, at dette Venskab,
som var min Trøst og min Ære, da alt Andet syntes at glippe,
at det skal behandles som en borgerlig Brøde, ei taale det, uden
at lade Lyset skinne over Mørket, saa Majestæten fra Thro
nen kan see, hvad d e r er langt vanskeligere, end i vore Hytter,
selv med det skarpeste Blik, at opdage! Det er sandt, Dr. Ru
delbach kan Tydsk vel bedre end Dansk, og behøver neppe
at lede længe om et Catheder i Tydskland, hvor man er slet
ikke bange for de orthodoxe Theologer, men vel for de An
dre, og nu Lindberg; jeg tænker, hvis han vilde, da kunde
han vel naae et Catheder i Norge, hvor, blandt Andet, det theo
logiske Facultet, der slet ikke skyer Orthodoxien, godt kunde
bruge en Tredie-Mand, som jeg ikke duede til, om jeg saa end,
med min bekjendte historiske Partiskhed for Danmark, Haard
hed mod Norge, og Übillighed mod Sverrig, kunde enten ønske
eller vente at blive det! Men hvad da? om end visse Folk skulde
mene, det var bedre, at Clausen fandtes uerstattelig, og det
østerlandske Professorat übesætteligt, end at der skulde blive
videnskabeligt Spor af mig og min Kreds i Landet, skulde jeg
derfor troe, Majestæten dømde ligesaa, eller tænke, det var
ei Møien værd at sige det !
Og endelig, hvorfor skulde jeg ikke haabe, at ogsaa mit ær
lige frimodige Ord kunde bidrage sin beskikkede Deel til at op
lyse den ogsaa politisk farlige Vending saavel den kirkelige,
som den juridiske Tanke-Gjæring har tåget her i det nittende
Aarhundrede, og som det, ved Professor Clausens Bog, og
Forhandlingerne desangaaende, er blevet soleklart, har bragt
Forvirringen til en Høide, hvor den umuelig kan standse sig
selv, men maa enten læges, eller blive dødelig for Staten ! Naar
det er kommet saavidt, at Professor Clausen kan skrive for
hele Verden, hvad han kun behøvede mundtlig at sige vidnes
fast Tiende-Delen af, for, efter Loven, at have sit Embede, og,
skulde det tåges strængt, langt mere forbrudt, nåar han kan
skrive det, og berømmes derfor af de Lovkyndige, men jeg kan
ikke skrive, hvad jeg mundtlig kunde sige høit i enhver
Forsamling, ja selv for Majestætens Øren, uden at støde an mod
en Tøddel i Loven, det kan jeg nu ikke skrive, uden høilig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
