Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
144
lastes af de Lovkyndige, stævnes som Injuriant, afvises med
min allerunderdanigste Ansøgning til Majestæten, nægtes bene
ficium, dømmes uden Undersøgelse af Kjends-Gjerningen, og
miste minTrykke-Frihed; nåar det kan skee, uagtet jeg dog var
en agtetEmbeds-Mand,og en navnkundig Skribent, hvis Skæbne
maa gjøre Opsigt i hele Norden, som havde været begunstiget af
Majestæten, som havde ikke blot en Advocat til Ven, som Ju
stitsraad Treschov, men og selv baade Mund og Pen til Tje
neste, i en Sag, hvis Actstykker laae for den hele Læse-Verdens
Øine, og som endelig, saavidt jeg veed, ei havde en eneste per
sonlig Uven enten i Cancelliet, eller i Retten, men erholdt end
og i denne Henseende den meest hæderlige Erklæring af Hr.
Etatsraad Ørsted, som dog juridisk gav mig aldeles Uret;
nåar, selv under saadanne Omstændigheder, den herskende
juridiske Praxis, og Raisonnementet efter egne Rets-Principer
kan lede til det Resultat; ja, da veed jeg ikke, hvad borgerlig
Sikkerhed nogen Undersaat i Landet kan have, nåar det lyster
hans Uven at stævne ham, og skulde jeg forlade Danmark, uden
at have sagt det saa høit, med sømmelig Ærbødighed, som jeg
mægtede !
Men maaskee er det blot Trykke-Forordningen, som trænger
til Forandring? Ja, gid det var saa vel, men da burde det jo
ogsaa siges, og hvem var nærmere til at udsige det med Suk,
end en Skribent, hvis egenlige Fag er Fæderne-Landets Histo
rie, hvori man vel ved Slutningen af forrige Aarhundrede maa
oplede det Mærkværdige i en modbydelig Dynge, men gjør det
dog langt heller, end man forgjæves leder om Oplysning over
det nærværende Aarhundredes mange Gaader, og hvem veed
det bedre end Skribenten fra 1806, der har vovet at skrive fri
modig om sine egne Dage, hvem veed det bedre, hvad Mod,
næsten Alle sagde Forvovenhed, dertil hørde! Sandt er det vist
ogsaa, at nåar man længst har stavet paa Trykke-Forordningen
af 1799, for at finde Skrive-Frihedens lovmæssige Grænd
ser, man da nødes til at sige, man fandt ikke engang Trykke-
Frihedens, hvad dog kun er lidet, nåar det Meste, som trykkes,
kan undertrykkes før det bliver læst, og vil man altsaa beholde
det Mod til at skrive frit, med sømmelig Ærbødighed, som Inn
ledningen indgyder, da maa man vel udelukkende holde sig til
Indledningen som Udtrykket af Lovgiverens Mening og Hen
sigt o : af Lovens Aand, hvad man dog ikke kan, uden stærk
Tro paa en saadan virkelig Lovens Aand og Kongelig Lovgiver,
som Frederik den Sjette; thi nåar man skal gjenkjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
