Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed 111
146
gjør Skribent-Veien aldeles usikker, kan jeg ikke bedre oplyse,
end ved at sammenligne to Skribenters forunderlige Skæbne ved
samme Ret, min egen nemlig, og En af mine Ungdoms-Ven
ners 1. Det var nemlig 1804, at en eet og tyve Aars Yngling,
tidlig historisk-lærd, midt i et strængt videnskabeligt Arbeide,
sagde nogle usømmelige Ord om en af vore længst hensovne
Konger, men derom talde Trykke-Forordningen ikke, og det er
klart, at ingen Lov kan befatte sig med Sligt, uden at tilintet
gjøre den historiske Frihed, hvis Brug er Staten saa vigtig, og
hvis Misbrug er den saa uskadelig, at den sikkert bør haand
hæves. Mueligt, at der i dette Tilfælde var Noget som kunde
fordre en Undtagelse, men hvad jeg vil sige, er, at man kaldte
Ritualet til Hjelp, som forbyder at tale ilde om de Døde i
deres Liig-Prædiken, og det er klart, at kunde Sligt medvirke
det Mindste til, at en ung Historiker kom til at sidde paa Vand
og Brød, hvad han rigtignok, under sit utrættelige Studium,
var vant til, men ikke som Misdæder, og at han gik tabt for
Videnskaberne, hvilken levende Skribent kunde da ikke falde,
før han vidste det! Tyve Aar senere kom jeg for Retten som
Præst, og forsvarede mig med Ritualet, men her maatte det
ikke gjælde, uagtet Retten fandt sig incompetent til at under
søge Kjends-Gjerningen etter Trykke-Forordningen, men under
Censur skulde jeg, som om jeg var dømt efter den, og Anven
delsen er overflødig. Havde en Fader, som lod sine Tyende og
de Fremmede troe, og tale om Tro, omtrent som de vilde, an
taget en Huus-Lærer til sine yngste Børn, under den udtrykke
lige Betingelse, at oplære dem i den evangelisk-lutherske Reli
gion, efter Luthers Catechismus og Balles Lærebog; nedrev
desuagtet Huuslæreren offenlig i Børnenes Paahør saavel den
Religion, han skulde lære dem, som de Bøger, han skulde bruge;
lastede en af de ældre Sønner ham høit derfor, og sagde reent
ud, at nåar han tænkde saaledes, burde han, som ærlig Mand
qvittere sin Post, og stævnede nu Huus-Læreren Sønnen derfor
som Injuriant, og kunde Sønnen ikke engang redde sig med at
fremlægge Faderens skriftlige Beviis af ældre Datum for, at
han var sat til af al Magt at bestride hvad Tale der førdes i
Huset mod dets Religion; da blev det vist nok ikke af mine
Rets-Principer, det kunde udledes, at Huus-Læreren havde dog i
Grunden moralsk eller philosophisk Ret, men derom kan
man tvistes; at han derimod juridisk, det er, efter Lovene,
havde den soleklareste Uret, det vil dog vel intet fornuftigt Men
1 Se ovenfor 1. 180.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
