Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs literaire Testamente
159
som hidtil for Alvor bedømde min Bane, have været saa aand
løse Naturer, at ei engang de gamle Aanders kraftige Rørelse
kunde lære dem, at Aander ei som deres Redskaber forældes,
og kan ei døe som Støvets Børn, og kan ei overvindes uden af
stærkere, mægtigere Aander, for hvilke de som Fiender maae
flye, eller som underdanige Tjenere bøie sig, enten det, eller
ogsaa maae de, saavelsom jeg, have vandret i en Dunkelhed,
der ei tillod at skjelne skarpt imellem Ven og Fiende, mellem
Legeme og Skygge, og under hvilken d e feilede mest, som kun
vilde troe deres egne Øine, d e gjorde de fleste Mis-Greb, som
vilde gribe Alt med Hænderne !
Det Første har jeg ofte tænkt, til min Plage, men ligesaa tit
har jeg ahnet det Sidste, til min Trøst, og seer jeg ret, da ligger
her, som i Alt, undtagen i det store Forhold mellem Sandhed
og Løgn, det Sande midt imellem Begge.
Visselig, det klæder nutildags ei noget Folk i Verden godt,
undtagen, om man vil, Chineserne, at lade deres Naboer høre,
de ligge i et aandeligt Chaos ; thi deri ligge øiensynlig alle de
Folke-Færd, som have tåget Deel i Middel-Alderens Gjæring og
den ny Tids Dannelse, saa Forskjellen er kun, al Nogle bort
ødsle deres Kræfter i vilde Kampe, og nedsynke saa, aandelig
døde og magtesløse, i det rædsomme Chaos, hvor ikke Livs-
Aanderne kæmpe om Redskaber, men Døds-Aanderne om deres
Offere, men at Andre danne et Chaos, hvorover Skaber-Aanden
svæver, og Lyset oprinder, hvori det Fjendtlige efterhaanden
afsondres, og det Beslægtede sammenføies, og hvoraf Livet
opstiger, vel i dunkle, men dog immer klarere, organiske Skik
kelser !
Saa er det, saa maatte det nødvendig være, efter de store
Sammen-Blandinger, ei blot af Folke-Stammer, men af Reli
gioner og Literaturer, som har fundet Sted i det nyere Europa,
og hvoraf jo vor hele aandelige Tilstand er et Resultat, langt
ligere en forvirret, uopløselig Knude, end en udviklet Klarhed,
som man i høieste Grad af Blindhed har udraabt den for, uden
dog at kunne forklare et eneste af de aandelige Elementer, hvis
Virkninger dog vare gyldige Vidner om deres Kraft, og hvis
Kraft man dog vel ikke forklarede, ved at udlede den af Intet,
eller hvad er vel en tom Indbildning Andet, end Vuggen for et
indholdsløst Begreb.
Som det nu er med Folkene, saa er det med os Enkelte, som
optræde iblandt dem, oprundne af en enkelt eller sammen
voxet Rod, opvoxne mellem stridige Elementer, meer og mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
