Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs liieraire Testamente
160
tiltrukne og tiltalte af de forskjelligste Literaturer, Aander
og Syns-Maader, os, der saaledes optræde med Drift og Kraft
til at føre Ordet, som det kan føres med Pennen for en Læse-
Verden, og det er jo soleklart, at jo letnemmere vi vare, jo
mere vi stræbde, at omfatte vor Tids Dannelse, og at tilegne os
Alt, hvad der i Menneske-Livet tækkedes os, jo mere vi stræbde
deretter, og jo bedre det lykkedes os, des mangfoldigere, men
ogsaa dunklere maatte vort Inderste vorde, des umueligere
maatte det blive os, at støbe vore Tanker og Følelser i de al
mindelige Former, og undgik vi den Klippe, hvorpaa Saamange
strandede, ved at ville omskabe Grund-Formen for det levende
Ord, som Moders-Maalet er, hvad Under, at det ogsaa blev
hardtad den eneste Tale-Form, vi ærede, udgydende os deri saa
frit, saa rigt og saa mangfoldigt, som vi mægtede !
Fæste vi nu Øie paa Folkene i Europa, da finde vi Ingen,
som det timedes at undgaae den store Sammen-Blanding i Mid
del-Alderens Morgen-Stund, uden Folkene i Norden, der i det
Mindste afsondrede langt Mere fra sig ved Udvandring, end de
optoge i sig, og derfor slutte vi med Rette, at Grund-Stemningen
der maa omtrent have samme Eenhed eller Lighed, som Ordets
Grund-Form eller Moders-Maalet.
Men er det heraf rimeligt, at Folke-Dannelsen i Norden kan
vinde en langt mere organisk og harmonisk Eiendommelighed,
end andensteds i Europa, saa er det dog en Opgave, selv gode
Hoveder kan være bekjendt at tåge Feil ad, nåar man beten
ker, at her sidde vi op imod Verdens Ende, og have ikke blot
den samme Mangfoldighed at ordne og adskille, som det Folk,
fra hvilket vi nærmest erholdt vor Dannelse, men derhos vor
naturlige Eiendommelighed at forlige eller dog at forbinde der
med, og hvem der ved det nittende Aarhundredes Begyndelse
indbildte sig, at det var nemt, vidste dog sikkert i Grunden slet
ikke, hvad Talen var om.
Hist i Syden levede og virkede, kvad og kæmpede, grublede
og skrev, i fordum Tid, de sindrige Græker og de skarpsindige
Romere, saalænge til de baade aandelig og borgerlig nedsank i
Sophisteriets, Selv-Modsigelsens, Sløvhedens og Trældommens
gruelige Chaos, hvor Modet er iiskold Ufølsomhed, Kraften
rasende Fortvivlelse, og Viisdommen lumsk Verdens-Klogskab.
I 0 ster- Led en sad fra Arilds-Tid et Gaade-Folk, som,
med sin eneste Gud, og sin eneste Bog, var et sært Vidunder,
og er det den Dag i Dag, baade fordi den eneste Bog synes at
maatte være Resultatet af en boglig Dannelse og en boglig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
