Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs literaire Testamente
162
en Ærbødighed, der er Mennesket saa naturlig, som Ordet, som
det levende Vidnesbyrd om det Usynliges mageløse Kraft og
Herlighed.
Ogsaa over Norden tonede Aandens Røst om Støvets Intet i
sin drømte Selv-Stændighed, og om det rædsomme Chaos, der
gabende oplod sit Svælg for Gude-Spotterne og Aands-Fornæg
terne, og Skjalden kjende vi jo Alle, som lovsang Nordens
Aand, som priste alle Aander, og bøiede sig dybt for Bibelens.
Det hørde ogsaa jeg, hvor jeg sad i en Vråa, hælvten Skjald,
og hælvten Bog-Orm, fra Barns-Been fortroelig med Bibel og
Historie, og tidlig bekjendt med Nordens Oldskrifter, hvis Kraft
og Dristighed, tilligemed den dunkle Dybde i Kvadene og den
hjemlige Farve, havde vundet min Tilbøielighed, langt mere
end den romerske Kløgt og den græske Klarhed, skjøndt begge
Dele, især hos Cicero og Herodot, havde ei lidet behaget
mig. Blandt de Tydske Skribenter var Schiller og Fichte
mine Heroer, Goethe og Schelling mine Gaader, og nu tør
jeg mene, at var der nogen Kraft i mit Ord, og tydede det sta
dig hen paa Bibelens, Historiens, og Nordens Aand, da maatte
min Skrift være det formløseste og uordenligste Chaos, der fin
des kan, hvor Aander svæve, saa kunde det dog trøstig møde
hvert modsat Ord for Historiens Dom-Stol, og sige rolig: jeg
kæmpede ærlig i den reformatoriske Retning, som var den bed
ste i min Tid, og aabenbar den Eneste, der muelig kunde frelse
Nordens Folke-Stammer fra den sorte Død, der truede alle Eu
ropas nydannede Folk, og en dunkel Redning var dog vel og
saa i det nittende Aarhundrede bedre end en klar Undergang!
Dog, ikke blot theoretisk, men især practisk maa mit Ord, saa
vidt det var levende, kunne forsvare sig selv, indtil der maatte
kundgjøre sig en Aand, som tiltalde Nordens Indbyggere st ser
ker e end Bibelens og Nordens Aander; thi det er nu engang
for Alle den uforanderlige Grund-Lov i Aandens Rige, at der
gjælder den Stærkeres Ret, som der staaer i Bibelen, at nåar
den Stærke vogter sit Palads, da boer han med Fred, til der
kommer en Stærkere, og afvæbner ham ; og som det var Skik i
Kong Roi vs Borge-Stue, at hvem der ikke vilde sidde nederst,
maatte prøve, hvormange af Høibords-Kæmperne han kunde
lette i Sædet! Selv vi smaabitte Læsere fra forrige Aarhundrede
behøve ikke meer historisk Kundskab end den, vi fik af Døgn-
Bladene, for at vide, hvorlidt man enten med borgerlige Vaaben,
latinske Disputatser, eller sprænglærde Volumina, kan udrette
det Mindste selv imod Gaard-Nisserne i Aandens Verden, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
