Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs literaire Testamente
Kunst, som er usporlige, og fordi der fra dette Folk udgik en
ny Tro, en mægtig Aand, som ei tilhørde noget Folk, uden det
ny, det mageløse Folk, Den selv skabde sig af allehaande Folk
og Tunge-Maal. Denne Aand, Christen-Folkets Aand, førde
Jøde-Bogen med sig, som sit gamle Testament og sit Ords poe
tiske Forbillede, og sit eiendommelige Ord, der skulde løse
Menneske-Gaaden, kaldte den det Ny Testamente, der, sam
menføiet med det Gamle, udgjør den forunderlige Bog, som,
under Navn af Bibelen, endnu, efter sytten, atten Aarhundre
des Forløb, er Gjenstanden for dyb Ærbødighed hos mange
Folke-Millioner, og det stor Tvistens-Æble mellem hele den
ny-dannede Verdens Boglærde !
Intet Under, thi den Bog, og Aanden, som bar den fra Jøde-
Land til Island, har, uden al Modsigelse, gjort større aandelige
Mirakler, end alle Verdens andre Bøger i en Sum, og da den
stærkeste Aand nødvendig er den Største, og da den Aand, som
ei opsteg af noget Folk, men skabde sig Et til aandeligt Herre
dom paa Jorden, vel maa kaldes den Guddommelige over alle
Andre, Guds egen Aand, saa er det kun sært, at noget Kuld af
Bog-Lærde, hvis Dannelse historisk udsprang af Bibelen og
skabtes af Christendommens Aand, vil vide af, at denne Aand
er ikke deres.
Vi veed imidlertid, der kom et Aarhundrede, det sidst for
løbne, da Bibelens og Christendommens Aand blev overalt, i
det ny-dannede Europa, hvor Pennen ei var bundet, fornægtet
og bespottet netop af dem, hvis Ord er som det aandeligste,
saa det Stærkeste : af Digterne, og naturligviis med deres Læse-
Verden af Mængden i de saakaldte dannede Stænder!
Saaledes fornægtede og spottede fordum de romerske Digtere
deres Fædres Guder og Helligdomme, og med denne Dands og
Strænge-Leg paa Randen af det rædsomme Chaos sammenlig
nede det attende Aarhundredes Digtere selv sædvanlig deres,
medens de Lærde jublede over, at have oplevet saa gylden, saa
classisk en Tid, som levende gjentog, hvad hidtil kun i døde
Mindes-Mærker havde været Gjenstand for det ny-dannede
Europas Beundring.
Dog, den Jubel var for rasende, den slaviske Efterligning af
et med Skjændsel forgaaet Folks Aandløshed var for plump, til
at der skulde findes noget Folk i Europa, som havde fordum
en egen Aand, uden at denne, ligesom vaagnende af Døds-Slum
mer, foer op til Kamp, og kaldte Folket tilbage til Ærbødighed
for Aander : for de usynlige Kræfter, som skabe levende Sjæle,
Grundtvigs udv. Skrifter. V. ..g, 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
