Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs literaire Testamente
172
Deri feilede jeg da sikkerlig ikke, at jeg fandt en Bro nødven
dig over Aaen, som en Thor maaskee kan gjennemvade, men
alle Smaa-Folk drukne i, en Bro, hvor Tunge og Pen, hvor
Folket og de Bog-Lærde kan mødes, lære at forstaae og agte
hinanden, at jeg fandt en saadan Bro nødvendig, og lagde dri
stig Haand paa Værket, uagtet netop jeg og mine Lige, med
den gammeldags Tro og det velbekjendte Bibel-Sprog, trængde
mindst dertil, trængde kun dertil, forsaavidt vi satte nogen
Priis paa det aandelige Borger-Samfund med Andre end vore
Troes -Forvandte og Kirke -Gjængere, paa aandsudviklende
Vexel-Virkning selv med Andre i Norden end vore Med-
Borgere !
Jeg feilede ikke heri, og de Boglærdes Modbydelighed for
Folke-Bøgerne vil, hvis den varer, hævne sig grusomt netop
paa det Parti, som var mig meest imod; thi er det ikke en følge
lig Sag, at mit Publikums Børn og mit Barn-Publikum vil,
inden de veed det, vinde en Styrke i Nordens Old-Krønike og i
Modersmaalet, som giver Folket i deres Haand, medens de
Sprænglærde fnyse og belees ! Hvem kan afvende det, nåar de
selv ikke vil, hvem Faren truer, nåar de der vil agtes af Folket
og virke aandelig paa dem, ei vil lære at respectere Folke-Aan
den og Modersmaalet, ligesaavel i Vadmels-Koften, og paa
Blaargarns-Tungen, som hvor de slide Fløiel og Silke, ei lære
at forstaae, at Bog-Sproget i sin Udvikling, som jeg dog vel
ikke har stræbt at hemme, er paa vilde Veie, og skrider kun
frem med Dødning-Been til Konst-Barbariets tomme Ørk, saa
snart det løsriver sig fra sin levende Rod i Moders-Maalet !
Hvori feilede jeg da? Naturligviis deri, at jeg ikke saaledes
tog Bladet fra Munden for mange Aar siden, og sagde reent ud,
hvad jeg vel baade tidsnok og tidt nok, maaskee baade for tidt
og for tidlig, slog paa, men immer selv svækkede og fordunk
lede ved at fortælle mine Præste-Drømme, om Miraklerne der
skulde skee ved min Grav, nåar mine Been kom til at hvile paa
Landsby-Kirkegaarden hos mineFædres! Vist nok skulde kloge
Folk seet, hvad end ikke jeg var blind for, at nåar jeg vilde
gjort Præste-Brug af min Fortroelighed med Nordens Aand
og af min Styrke i Moders-Maalet, da skulde jeg ikke plaget
mig selv med at omskabe de gamle Krøniker til maadelige
Folke-Bøger, men forlystet mig med at skrive nye Krøniker paa
fri Haand, som i det Mindste kunde blevet ti Gange saa livlige,
og vilde neppe trængt til de Bog-Lærdes Anbefaling; det skulde
kloge Folk seet, og nåar de ikke vilde agtet min Selv-Fornæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
