Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvigs literaire Testamente
171
tielige Sandhed ogsaa i Norden er blevet høirøstet, han bestride
den, men rose sig ei af Seiren, før den er vundet !
Var det Sværmeri, nåar jeg paastod, at en dunkel, aandelig
Følelse af en Eenhed i Mangfoldigheden, til Trøst, til Ære og
Fryd for hver Medlem af Samfundet, der har Sind til godvillig
at dele Byrden, og, i Nødsfald, at glemme sin Enkelthed over
Sammenhængen med det Hele, at denne dunkle, aandelige Fø
lelse har skabt ethvert Folke-Liv, ethvert borgerligt Levnets-
Løb, som er værdt at nævne og beskrive ; at uden denne Følelse
er selv den klareste Indsigt i Samfundets organiske Sammen
hæng død og magtesløs, og at om den end ikke var det, kan den
dog umuelig giennemtrænge Massen! Eller var kanskee det
Sværmeri, at jeg ansaae det for Nordens store Lykke at have et
daadfuldt Folke-Liv fra den dunkle Old-Tid, hvori alle Slægter
og alle Folke-Delene sammensmelte, og at have det beskrevet
fra Middel-Alderen af Skribenter, som den samme dunkle Fø
lelse begeistrede for Folke-Heltene og Folke-Daaden! Eller var
endelig det Sværmeri, at jeg gruede for det Svælg, der selv i
Norden var med Pennen gravet mellem Øret og Tungen, mel
lem Folket og dets Lærere, ja selv mellem Folket og Skjalden,
mellem Skoven og Fuglen, saa der var intet Haab om Fornyelse
og om Fortsættelse af Folke-Livet i Aanden, dersom Pennen ei
kunde skiæres saaledes efter Folke-Tungen, at Skrift dog for
de Livligste blev som et stammende Mæle af den gamle Folke-
Aand, til hvis Særheder man vel maatte vænne sig for Indhol
dens Skyld, og var det Daarskab at jeg slog mig fra Verden, fra
min egenlige Læse-Verden, for, om mueligt, at giøre en god
Begyndelse paa den store Kiærligheds-Gierning, som de Bog-
Lærde ei mindre af Egen-Kiærlighed end af Omhug for Folket
og Staten, maatte inderlig ønske, kunde lykkes langt over For
ventning! Var det Daarskab, da maa det dog vel kun have
været saa, fordi jeg derved maaskee vovede meer end jeg burde,
tilsatte meer end jeg havde; thi har man af mageløs Blindhed
kaldt min Krønike-Stil for plump og bondeagtig, og erklæret det
for dens Hoved-Feil, saa maa dog formodenlig Arbeidet være
lykkedes langt bedre, end man i det nittende Aarhundrede
kunde ventet ; thi at skrive nogenlunde pirrende og frydende,
for de Læsere, som have Udvikling og Sprog-Dannelse tilfæl
leds med os, det er dog nuomstunder vel intet Hexerie, og kunde
Menig-Mand været dermed tjent, fristedes jeg dog vel neppe
meer end andre Skribenter til at lære Dansk i Kroer og i
Borgestuer !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
