Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Søndags-Bogen
195
til alle dem, der sidde lavt mellem Hyrderne : frygter ikke, see,
jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal times alt Folket,
thi ogsaa eder er en Frelser født: den Herre Christus i Davids
Stad! O, Venner! den Engle-Røst, hvem maatte ei give sit Liv,
sit Alt i denne Verden, for at høre den, for at vinde den salige
Vished, at ogsaa vi ere Mennesker, i hvilke Han finder Behag,
som haver alene Udødelighed, og deler den kun, som det evige
Liv, med dem, som elske Ham igien, fordi Han elskede dem
først! O, hvad er Høi-Sædet paa selvgjort Refærdigheds ud
stoppede Hynder, paa Selv-Klogskabens skryllende Høie, som
Vind sammenblæste, og Storme adsprede, ja, hvad er alle de
Høi-Sæder, om hvilke Herren vidner, de er ham vederstygge
lige, hvad er de, imod Barne-Sædet mellem Hyrderne, hvor
Guds Herlighed skinner, hvor Hans Velbehagelighed gjør Le
vende af Døde, hvor Høi-Sangen toner fra Himlens Hærskarer,
toner Fred over Jorden, og vinker alle de Smaa op at skue Fa
derens Ansigt i den Eenbaarne! O, hvem har dog fortryllet
eder, maae vi vel spørge med Apostelen, hvem har fortryllet
eder, for hvis Øine Frelseren afmaledes, i Guddoms-Ordet, lys
levende, ei blot som han hængde blegnende paa Korset for vore
Overtrædelser, men ogsaa som han smilede i Moder-Skiødet,
bortsmilede, med Naade-Solen i sit Øie, al Jordens Kummer
og al Dødens Frygt, fra dem, som knælede i Navnet over alle
Navne, hvem har forvirret eder saa, at I vendte Øiet fra det
store Evangelium, der saliggjorde Fædrene, og vendte tilbage
til Dødens Skyggers Land, at trælle og at grue under Mørkets
Magt, og Syndens Aag, og Lovens Sværd! O, seer dog, hvad
der tjener til eders Fred! Sukker dog til Himlen, efter det Lys,
den Trøst, den Glæde, I savne, og lytter til den Tidende saa
god, som Engle bar fra Himlen, at os er en Frelser født, den
Herre Christus i Davids Stad, og stander op, gaacr hastelig til
Bethlehem, at see det Tegn, som Engelen har givet, see Barnet
svøbt, og liggende i Krybben, saa I kan prise Gud, med Hyr
derne, for hvad I have seet og hørt ! Ja, har I lyttet fra det lave
Sæde, da gaacr i eder selv, seer ind i Hjerte-Kamref, det er da
blevet til et Bethlehem, der ligger Barnet i Svøb, der er Barne-
Troen gienfødt, der smiler den rolig, selv nåar Herodes fnyser,
der voxer den lønlig, som i Alder, saa i Viisdom og Naade for
Gud og Mennesker, opvoxer til en Helt, som skal overvinde Ver
den, overvinde Døden, seierrig opfare til det Høie, der at krones
for sin Kamp, æres med det Konge-Smykke, hvis Dyd er evig
Glands og Glæde, hvis Navn er Livets Krone!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
