Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Søndags-Bogen
196
O, den skal da ikke komme tom tilbage, den Morgen-Hilsen,
som, fra i Aftes, da jeg aad Jule-Nadveren med christne For
ældre, Natten igiennem, har slumret i mit Bryst, og udbryder
nu paa mine Præste-Læber, nei, den skal ikke komme tom til
bage, men finde Gienlyd i mangt et Barne-Hjerte, og vende til
bage, gienfødt til et levende Ord, paa jublende Tunger, saa min
Sjæl maa vederkvæges, og mit Hjerte fryde sig ved Klangen,
nåar Børn i Christo tilønske mig en glædelig Jul og et lyksaligt
Nyaar, mildere, sødere, end jeg kan sige det, skiøndt det er mit
Hjertes brændende Ønske, at de maae skiænkes, at de maae
times eder alle, alle, i vor Herres Jesu Navn, Amen !
Bom. XIII. 11—14.
Efter Time-Glasset veed vi, det er nu paa Tiden at vaagne og staae op ; thi
nu er vi Saliggjørelsen nærmere end da vi tog ved Troen, Natten afbrydes og
Dagen gryer! Lad os derfor aflægge Mørkets Id, og iføre Lysets Dragt! Lad os
vandre sædelig, som Dagen byder, ei med Fraadseri og Drukkenskab, ei med
Leflen og Liderlighed, ei med Kiv og Avind! Ifører eder den Herre Jesum
Christum, og følger ikke Kiødets Drift til Begiærligheder !
Hvad er indbyrdes uligere, end Nat og Dag, ja, hvad betegner
øiensynligere den store, frygtelige Mod-Sætning mellem Døden
og Livet, som mellem Ondt og Godt, end den bælgmørke Nat,
og den straalende Morgen-Røde! Det er derfor intet Under, at,
skiøndt vore christelige For-Fædre baade troede, og trøstede
sig med, at de vare Lysets og Dagens Børn, ved vor Herre Je
sum Christum, som døde for os, paa det, hvad enten vi vaage
eller sove, vi dog skal leve med ham, det var intet Under, siger
jeg, at deres Aften-Psalmer desuagtet tonede saa veemodig, og
udtrykde en lønlig Gru og dyb Forferdelse, der kun lod sig
1 Denne Præken er den første i 2. Bind af Søndags-Bogen og er en fri Omskriv-
ning af den Præken, Gr. holdt ved Aften-Sang paa 1. Søndag i Advent 1823, trykt i
H. Begtrups Grundtvigs kirkelige Syn, S. 52 — 59.
D a g n i n g e n. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
