Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AfSøndags-Bogen
210
Kræfter, gjennemtrænger og fryder hele Skabningen, udspringer
i Markens Lilier, og hvælver sig i Skovens Løv-Sal, lovsjunget
af Himmelens Fugle, med Morgen-Røden til sin Prophetie, og
Aften-Røden til sit Efter-Mæle; men det er ogsaa vist, at Jord-
Naturen i sin Sommer-Pragt og Fylde tiltaler Kjødet meer end
Aanden, og avler hos dem, der henrives af den, ingen levende
Forestilling om den rene Sandhedens og Kiærlighedens Aand,
som udtrykker de aandelige Ting med aandelige Ord, men om
en ureen Verdens-Aand, der stjæler Ild og Glands fra Solen, for
dermed at optænde Kiødets Lyster, og sætte glimrende Farver
paa giftige Urter! Det er vist, og desuden, hvad ligner vel Guds
Ord, uden Ordet paa Menneskets Tunge, skabt i Hans Billede,
og efter Hans Lignelse, hvor er de usynlige, for Mande-Vidd
usporlige Veie, hvorpaa Aander og Hjerter levende mødes, til
Favn-Tag eller til Sværd-Slag, under Himlen, hvor, uden i den
usynlige, men dog virkelige Verden, som Ordet vidunderlig ska
ber, naarsomhelst det slaaer med sine Vinger, og giennemsuser
Luften, saa ikke blot Øren, men Aander maae lytte, saa ikke
blot Stene men Hjerter gienlyde! Derfor, Venner! skal vi have
anden levende Forestilling om Kirke-Vielsens Fest i Jerusalem,
end som et dunkelt Bulder, en Torden i det Fjerne, hvoraf der
kun i Folke-Sagnet er en forvirret Gienlyd tilbage, da maae vi
gaae til Kirke, hvor Guds Ord forkyndes, ei som en Grav-Skrift,
man har fundet i en nedlagt Kirke, paa en Lig-Steen over Si
monPederog hans Med-Apostler, og om hvis Betydning man
er uvis, fordi Ingen mere veed, hvad det vil sige, at døbes med
den Hellig-Aand og Ild, nei, hvor Guds Ord forkyndes, som
hvad der aldrig døer, og aldrig svækkes, som Liv og Aand, ei
mindre nu, end da Simon Peder tog Ordet, opløftede Røsten,
og sagde: det var, hvad Herren sagde, ved Propheten Jo el: i
de sidste Dage vil jeg aande over alt Kiød, og eders Sønner og
Døttre skal prophetere, eders Unger-Svende skal have Syner,
og eders Oldinger have Drømme! Jesus Christus, den Kors
festede, som brød Dødens Lænker, fordi det var umueligt, han
kunde holdes af dem, han, hvis Opstandelses Vidner vi ere,
medens han sidder ved Guds høire Haand, han udgiød, efter
Faderens Forjættelse, den Hellig-Aand over os! Kun i en
saadan Forsamling, hvor Guds Ord virkelig boer, hvor det for
kyndes og teer sig i Kraft, at, skiøndt Gaverne ere forskiellige,
er Aanden dog den samme, ja, kun der, hvor Aanden, ved at
bekiende den i Kiødet komne Jesus Christus, og ved levende
og uindskrænket at tilegne sig det prophetiske og apostoliske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
