Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Søndags-Bogen
217
Aandens alt noksom forunderlige Løbe-Bane i Støvet, giennem
en ufalden Menneske-Slægt; selv det mindste Straale-Glimt af
Kiærlighedens Soel er noget Fremmed i Synderes Land, hvor,
efter Naturens Love, kun Vredens Lyn skulde giennemfare
Mørket, og ei blot Lærkens og Nattergalens Slag, men Spurvens
Kvidder er et Mirakel der, hvor kun Lovens evig rullende Tor
den skulde overdøve Sukket og Graaden, og Tændernes Gnid
sel. Derfor, Venner, see vi let, det er ei mere umueligt at være
Christen uden Tro paa Herrens Opstandelse fra de Døde, end
at tale levende om Paaske-Psalmen: om Hjerte-Fuglens glade
Lov-Sang i Morgen-Røden, der opsteg fra Nattens skumle Dyb,
uden at Talen maa klinge endnu langt mere æventyrlig, end
de vildeste Æventyr, Indbildnings-Kraften avlede; thi hvad
Aanden taler til Menigheden om den store Opstandelse, der
gjaldt for hele Guds adspredte Folk paa Jorden, og under Jor
den, og i det Muelighedernes Rige, som først blev virkeligt med
ufødte Slægter : om Herrens Opstandelse, som var for dem Alle,
for hele den faldne, i Dødens bundløse Afgrund nedsjunkne
Menneske-Slægt, en Opreisningi Skaberens Billede, til Him
mel-Fart paa Due-Vinger, til Konge-Kaar i de Levendes Land;
hvad Aanden herom aabenbarede Herrens Apostler, og os med
dem, hvad Faderen har skiænket os i sin Eenbaarne, og hvad
Han har beredt os som sine elskelige Børn i ham, det er jo dog
visselig, som skrevet staaer (1 Cor. 2, 9.) : hvad intet Øie saae og
intet Øre hørde, og heller intet Hjerte drømde om paa Jorden,
saa her nedsynker Menneske-Aandens dristigste Tanke-Flugt til
Flagren som Aften-Bakkens, her blive de forunderligste Digt
ninger smaae og hverdags mod den jævne Tidende om hvad
der virkelig skedte paa Jorden, da Herrens Engel foer ned fra
Himmelen, oplukkende med Kongens Nøgel den forseiglede Dør
mellem de Dødes Rige og de Levendes Land, fordi Livets Fyr
ste, som ved en Feiltagelse, var kommet til at ligge i Dødens
Lænker, som da nødvendig maatte sprænges. Ja, mine Venner,
I høre det jo selv, og al Verden har hørt det, at den jævne, tro
skyldige Fortelling herom, som Tolderen fra Galilæa har be
skrevet i Dagens Evangelium, den klinger æventyrligere end
noget af al Verdens Helte-Digte, og nåar nu hertil kommer,
hvad siden er skedt paa Jorden, da flere Stene end Nogen uden
Gud kan telle er lettede fra Hjerte-Kammerdørre, ved Troen
paa den underfulde Opladelse af Josephs Klippe-Grav, og da et
baade langt kraftigere og kiærligere Menneske-Liv, en baade
langt klarere, og mere omfattende og udbredt Oplysning om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
