Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal Reformationen fortsættes?
Rensning i den Forstand, netop nu maa ivrig fortsættes, eller
fornyes; thi Tænke-Maaden og Tanke-Gangen kunde umuelig
være mere uchristelige i Begyndelsen af det sextende Aarhun
drede, end de i Slutningen af det Attende blev.
Har Protestanterne end ingen Romersk Pave, der blindthen
vil antages for Christi Statholder, og fordrer samme Ærbødighed
for sine tit selvmodsigende Indfald, som for de christelige Troes-
Artikler, saa har de dog, hvad der er ikke bedre, et Pavedom i
den saakaldte philosophiske Theologi, der hverken er
mindre selvmodsigende eller mere christelig, fordi den udleder
sin Myndighed ikke fra Christus ved Guds høire Haand, men
fra en vis luftig, mystisk, upersonlig Person ved Navn For
nuften, og fra en Bog kaldet Bibelen, hvis Fuldmæ’gtig den
blindthen vil antages for at være, og skiøndt Man maatte synes
slig Anmasselse er alt for latterlig til at være farlig, lærer dog
Erfaringen, at selv Christne bæve for at bandsættes af den
latterlige Pave, som den übeskrivelige Fornufts Bespottere,
og den übeviislige Skrift-Fortolknings Modstandere. Nåar
de gamle Papister vrævle om vor Frue, som den Guds Moder,
hvis Bønner hendes Søn umuelig kan afslaae, da korse vi os
vel over deres Dumhed, men nåar de Høilærde skrive om den
nybagte Gud-Moder Naturen, hvis evige Love Gud ei kan for
andre, da bøier Man sig ærbødig, og tvivler heller om alle Her
rens Mirakler, end om Pave-Bullens Fornuftighed og deraf ud
springende Lovs-Kraft. Man trøster sig vel i Kirken med, at
om den end tildeels har lidt Skibbrud paa Troen, er den i det
Mindste derved blevet skilt ved al Middel-Alderens Over-Tro,
men skiøndt jeg ikke misunder Nogen den Trøst i Døden, at
Sygdommen er hævet, kan jeg dog heller ikke nægte, at nåar
Man prædiker om enkelte Dyder, som Man kan have ved Siden
af sine Laster, da giør Man Helgene, trods Paven; nåar Man
dysser Menigheden i Søvn med den Abe-Kiærlighed, der skal
hindre Gud fra at giøre dem Helvede hedt, der foragter Himme
rig, da sælger Man Aflad for Røver-Kiøb, saa godt som Tezel,
og nåar man prædiker Tro paa noget aldeles Übestemt under
Navn af Fornuften, da prædiker Man den grueligste Over-
Tro, og aabner Dørren for al muelig Saadan, thi om denne
übestemte Fornuft giælder det visselig, hvad Hamlet siger, at
den er Lysternes Koblerske, og kan give Grunde for hvad det
skal være.
Dog, uagtet jeg om dette mit saakaldte Fornuft -Had tit
og længe har udtrykt mig saa tydelig, som jeg kunde, tør jeg
Grundtvigs udv. Skrifter. V. 289
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
