- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
290

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skal Reformationen fortsættes?
290
dog ikke undlade ogsaa her at forklare mig nøiere, ikke for at
undgaae den pavelige Bandsættelse, som jeg har lært at blæse
ad, men deels for at være uskyldig i den muelige Mis-Forstand,
og især fordi vi under Kirke-Rensningen høilig trænge til at
faae Noget for Lyset, som den herskende Fornuft beraaber sig
paa, men holder omhyggelig skjult, netop som den romerske
Pave gjorde med Bibelen.
Det er nemlig soleklart, at vi hverken om den christne Tro
eller om nogen aandelig Ting kunde have en velgrundet Over
beviisning, dersom vi ikke i vort eget Inderste havde en Dyg
tighed til, i en vis Grad, og under visse Omstændigheder, at ad
skille det Sande fra det Falske i Aandens Verden, saa uden
denne Evne var selv den klareste guddommelige Aabenbaring
os til slet ingen Nytte. Vil man nu kalde denne Dømme-
Kraft Fornuften, som det var Skik blandt vore Fædre, da har
vi intet andet derimod, end det Erfaringens Vidnesbyrd, at det
er en farlig Sag om aandelige Ting, at bruge Ord, hvis egenlige
Bemærkelse er tvivlsom og derfor let kan dreies; men nåar
Fornuft kun betyder Dømme-Kraft, da seer Man strax, hvor
latterligt det er, at beraabe sig paa den, som Hiemmel, da en
hver Dom, som Yttring af Dømme-Kraften, jo maa staae og
falde med de angivne Grunde, og kan umuelig giælde for et
Magt-Sprog, Man med blind Tro skal underkaste sig, og giør
Man det alligevel, da viser man aabenbar kun en overtroisk
Ærbødighed for den Persons Indsigt og Ærlighed, hvis Dom
Man lader giælde, med mindre denne Person kan hævde sig
guddommelig Myndighed paa en Maade, der tilfredsstiller vor
egen Dømme-Kraft. Nu er dette, hvad mig angaaer, ingenlunde
Tilfældet med Nogen af alle de nymodens Theologer og Philo
sopher, som med deres Fornuft vil kyse Livet af os : kyse
os fra den christne Tro, som er Livets Kilde i os; men ved min
Forstand er det derimod blevet mig klart, at alle Grundene
for denne Dom om den Christne Tro, er de jammerligste af
Verden, og desaarsag forkaster jeg deres Dom, uden at bryde
mig det Mindste om Lovtalerne, de holde over deres egen
Dømme-Kraft, da deres Domme vise, at enten maa den være
meget ussel, eller ogsaa bruge de den meget slet. For nemlig
at kunne fælde en forsvarlig Dom, om en Troes-Artikel, eller
Sætning om aandelige Ting, er sand eller falsk, maae vi først
og fremmest være visse paa, at der er en Sandhed, som bliver
aldrig Løgn, og at der er en Løgn, som bliver aldrig Sandhed,
og det er der ganske vist; thi hvad Man ikke kan nægte, uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free