- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
299

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skal Reformationen fortsættes?
299
udvortes Fiende, der tilbagegav den endeel af sin aandelige Fri
hed, og det var Mahomedanerne; thi hvor de fik Magten, hørde
Christendommen op at være Stats-Religion, Ingen dreves mere
ind i Kirken, Nogle lokkedes ud af den, og derfor har den, un
der de i Øvrigt ugunstigste Omstændigheder, vedligeholdt sig
omtrent paa samme Trin, som den, under Stats-Tvangen, var
nedsunket til.
Dog, dette kun i Forbigaaende, thi vi veed, det var ikke i
Østen Luther opstod, og jeg lægger til paa eget Ansvar, at ingen
Luther kunde opstaae, hvor Daabs-Pagten, som hist, var
forfusket, og Aanden dermed vingeslagen, det var mellem
Proselyterne fra Rom Reformationen udklækkedes og virkede,
og paa Rom maae vi da tæste Øiet.
Biskoppen i Rom, som beklædte det eneste Apostoliske Sæde
i Vesten, det vil sige: var der den eneste Kirke-Forstander i en
Menighed, som Apostlerne selv havde stiftet, modsatte sig alle
rede under de keiserlige Kirke-Værger enhver Forandring af
Daabs-Pagten, og det vestlige Rige faldt til al Lykke saa tidlig,
at Stats-Tvangen ei kunde bære saa bedrøvelige Frugter. Hed
ning-Folkenes Indvandring, og Missjonerne til Hedning-Lande,
hvor Kirken immer en Tidlang beholdt indvortes Fred og Fri
hed, under udvortes Trængsel, bidroge Deres til at vedligeholde
den grund-christelige Følelse, og forsinke Vanslægtningen; men
udeblive kunde Ulykken ikke, da man dog i Grunden vedblev
at sammenblande og forvexle de kirkelige og borgerlige For
hold. Det hedensk-romerske Princip, at giøre Kirken til
en blot Stats-Indretning, forkastede Man vel, men optog der
imod det israelitiske Princip, at giøre Staten til en kirkelig
Indretning, hvoraf Følgen blev kirkelig den samme ; undtagen
forsaavidt, at det Grund-Christelige i Kirkens Indretning blev
længe uantastet. Overalt, hvor Christendommen kom hen, og
vandt Regieringens Yndest, blev nemlig de, der ikke godvillig
lod sig døbe, tvungne dertil, og især under Kors-Togene lærde
Man sig til at døbe hele Folke-Færd med Sværdet over Hove
det, hvorved naturligviis i alle Maader Christendommen tabde,
og Hedenskabet vandt.
Vi vil her slet ikke indlade os i den Undersøgelse, om ikke,
efter Middel-Alderens særegne Omstændigheder, Pavedommet
var en borgerlig Velgierning, og maatte, nåar det udartede, for
styrre sig selv, da det ikke støttede sig paa verdslig Over-Magt ;
thi her er det os kun om den Christne Kirke at giøre, som
unægtelig altid maatte sukke dybt under Pavedommets Aag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free