Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal Reformationen fortsættes?
320
hvad der gjorde Ulykken, var dog den verdslige Magts Indblan
ding i Kirke-Sagerne, og den Alexandrinske Høi-Skoles over
legne Indflydelse paa Tanke-Gangen.
Hvor nemlig den Christne Kirke betragtes som en Stats-Ind
retning, der stræber naturligviis Øvrigheden efter at give Lær
dommen i den en langt mere iøinefaldende Lighed og strængere
Eensformighed, end der kan opnaaes ved blot at holde over den
Apostoliske Troes-Bekiendelse og Ordet ved Sakramenterne,
saa der vil altid blive foreskrevet en udførligere og bestemtere
Lærdoms-Regel, der i Prædiken og Underviisning skal føl
ges. Herimod kunde der heller ikke fra Kirkens Side være Stort
et indvende, nåar Religjonen vedblev at være en fri Sag, saa de
Christne, der enten fandt Lære-Forskriften utaalelig eller dog
byrdefuld, havde Lov til, uden borgerlig Ulæmpe, at adskille
sig fra Stats-Kirken; men det har sjelden været Tilfældet, og
var det ingenlunde i Romer-Riget, hvor Forfølgelse, Lands-For
viisning, og omsider Henrettelse, blev de Læreres Lodd, der ei
vilde følge Stats-Kirkens Forskrifter.
Naar nu den verdslige Øvrighed vil give en Lærdoms-For
skrift i den Christne Kirke, da kan den enten giøre det paa egen
Haand, med Pavelig Anmasselse af det Christi Statholderskab,
der kun tilkommer den Hellig-Aand, eller i Forening med
Biskopperne og andre berømte Kirke-Lærere, paa en Geistlig
Rigs-Dag, som er mindre stødende, men ei mere fyldestgjø
rende, nåar det skal være en Regel for alle Christne; thi det
ligger i Sagens Natur, hvad Apostlerne Peder og Povel ogsaa
udtrykkelig indskiærpe, at hverken maa Geistligheden være
Troens, eller Biskopperne Geistlighedens Herrer! Det Sidste
skedte imidlertid, som vi veed, og med Lande-Modet eller Con
ciiiet (Raads-Forsamlingen) i Nicæa, under Constantin den
Store, begynder en Række af geistlige Rigs-Dage, der, fra Be
gyndelsen til Enden, har været en glimrende Kamp-Plads for
Politik og Skole-Fuxeri, men en stor Ulykke baade for Kirken,
for Staten, og selv for Skolen, der dyrt har maattet betale den
forfengelige Ære, den derved øiebliklig vandt. ’
Saasnart Man nemlig paa et Lande-Mode skal udkaste en al
mindelig Forskrift for den Christne Menighed, enten uden Hen
syn paa det uforanderlige Ord i Kirken, eller dog af videre Ud
strækning, da lægges naturligviis Bibelen paa Bordet, som da
ogsaa skedte i Nicæa, og da Bogen, som Man veed, er døv
stum, bliver det naturligviis deßog-Lærde der skal frem
føre dens Mening og Kiendelse, hvorved møder den Omstæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
