Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skal Reformationen fortsættes ?
e
341
st elige Gyldighed deraf, ved den simple Bemærkning, at
da der ved den christelige Daabs-Pagts første Oprettelse
ei var et Bogstav til af det Ny Testamentes Bøger, kan den
umuelig være udledt deraf.
Naar vi giennemgaae Kirkens Historie, med christelig Al
vor og Opmærksomhed, daerKiætterierne unægtelig i
alle Maader den store Anstøds-Steen paa vor Vei.
Er vi kommet til en vis Grad af Oplysning om Menne
sket og Christendommen, da undrer det os vist nok ikke,
at der blev Kiætterier, thi Evangeliets Guddommelighed
har lige fra Begyndelsen været saa vel bevidnet, dets For
jættelser saa store, og dets velgiørende Virkninger saa
kiendelige, at det nødvendig maatte drage mange Menne
sker til sig, der dog ikke havde Sind til den Selvfornæg
telse og Optagelse af Korset, der var nødvendig for at følge
Herren. Da fristes vi ei heller til at raabe Ak og Vee over
Kirke-Fædrene, fordi de udelukde Kiætterne afMenigheden,
thi nåar et Samfund virkelig har en Tro, hvorpaa Det byg
ger sit Saligheds-Haab, og er ær li gt, da kan det aabenbar
ikke vedkiende sig noget Medlem, der enten fornægter
eller dog aabenbar modsiger Samfundets Tro, saa nåar de
fleste Theologer nuomstunder erklære al Udelukkelse af
Kirken for utilladelig, ja for et skammeligt Kiætter-Mageri,
da er de enten uhyre forblindede, eller de har selv ingen
Tro til Saliggiørelse, som kan fornægtes eller modsiges.
Nei, men hvad der støder, og, skatte vi Kiærlighed som
Fuldkommenheds Baand, ei blot støder, men bedrøver os, er
at vi see Mange fordømte som Kiættere, enten med aaben
bar Uret, eller dog paa utilstrækkelige Grunde, og selv, nåar
vi regne fra, hvad der flød af Kirkens Mis-Forhold til Staten,
bliver der endda Nok tilbage, som aabenbar har sin Grund
i et Mis-Forhold til Skolen, der allerede tidlig blev saa ind
viklet, at det syntes seent eller aldrig at kunne opredes.
Saavidt vi i den lange Frastand kan skielne, skedte der
vel i de første tre Aarhundreder ingen egenlig Ulæmpe, saa
Nogen, der ei aabenbar havde brudt sin Daabs-Pagt,
og vægrede sig ved at giøre Bod, blev udelukt af Kirken,
men dog er allerede Forhandlingerne med Biskoppen i An
tiochien, PaulafSamosate, noget indviklede, og paa
Lande-Modet i Nicæa, er det klart, at Man i det Mindste
brugde en vrang Fremgangs-Maade; thi enten skulde det
været beviist, at Arius havde brudt sin Daabs-Pagt, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
