Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den Clausenske Injurie-Sag
362
vede, og hundrede Saadanne, i Grunden ei hjalp ham det Mind
ste, da Beskyldningen for vrang Lærdom vedbliver at være lige
høirøstet, lige übehagelig, lige virksom til at skille ham ved
gammeldags Christnes Tillid, da han endelig har opdaget, hvad
jeg tænkde, ingen Student, end sige en Professor, kunde over
see, angrer det ham da, baade for Sagens, for hans og for min
Skyld, at have ført mig en Injurie-Proces paa Halsen, der vel
maaskee kunde skade mig, men aldrig gavne ham ? Beklager
han, der sætter saamegen Priis paa sit Embede, at hans Übe
sindighed skildte mig ved mit, og beklager han, som den
varme Talsmand for videnskabelig Frihed, at den hensigtsløse
Proces skildte en agtet Skribent ved en Skrive-Frihed, han al
drig vitterlig misbrugde? Nei, det være langt fra, Prof. finder
kun det Vrange deri, at jeg ikke blev straffet haardt nok, og at
Regieringen vil tillade, at enten jeg eller Nogen, efter Dommens
Datum, paastaaer at hans Lærdom er vrang, og utaalelig i den
Kirke, hvortil gammeldags Christne og Lutheraner er bundne.
Det Høieste han kan indrømme, er, at der, foruden hin Morti
fications-Dom, maaskee kunde behøves en Besvarelse fra sag
kyndige Mænd af det Spørgsmaal: »om der i den angrebne Bog
om Catholicisme og Protestantisme er gjort Brug af nogen Fri
hed, som ikke maa ansees at være den academiske Theo
-logog uformeent i hans Virksomhed som Skribent«. Havde
Prof. andraget herpaa istedenfor at stævne mig, da havde
det vist nok været hans Stilling værdigt, og kunde maaskee ført
nærmere til Maalet, end vi kan indsee, men i sig selv vilde det
dog kun lidt forslaae, thi for det Første kom det meget an paa,
enten den academiske Theolog var Privat-Docent, eller be
skikket Præste-Lærer, for det Andet giør det en stor For
skiel, om der, som i Preusen, er fem Universiteter for Fædre
at vælge imellem, eller der, som i Danmark, er kun eet ene
ste, og for det Tredie er Spørgsmaalet ikke om, hvad Frihed
en Regiering vil give Præste-Lærerne til at criticere den Kir
kes Lærdom de er sat til at forplante, men hvormegen der
uden høieste Übillighed og Samvittigheds-Tvang kan gives
dem, saalænge Undersaatterne er bundne til Stats-Kirken.
Er det ikke dog mærkeligt, at Prof. Clausen, der er saa øm
over hvad han kalder sin videnskabelige Frihed, aldrig
nævner den Samvittigheds-Frihed, som baade er af langt
mere übetinget Vigtighed, og er Millioners Trang, nåar hin er
knapt et Hundredes ! Er det dog ikke en heel besynderlig Paa
stand, at Folket skal lade sin Tro bestride, af dem der sættes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
