Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den Clausenske Injurie-Sag
363
at nære og forsvare den, blot for at Disse ikke skal lide noget
Skaar i deres videnskabelige Frihed; og hvad skal jeg kalde
det Træk hos Professoren, hvormed han bestandig ignorerer
den virkelige Modsætning i Troen, der dog er ham vel
bekiendt, og maa avle den samme Overbeviisning hos ham,
som hos os, at enten maa en kirkelig Skilsmisse finde Sted,
eller ogsaa maa Et af To: Luthers Tro eller Clausens Lær
dom forgaae! Jeg, hvem Man kalder Zelot, har ret med Flid
stræbt at vise, at om ogsaa Stats-Kirkens Hoved vilde paalægge
Modstanderne Taushed, saa maatte oplyste Christne dog ind
stændig bede, at det maatte undes Disse, uden al borgerlig
Ulæmpe, at træde ud af Stats-Kirken, men den humane, libe
rale Prof. Clausen ymter end ikke om, nåar han vil have vore
Munde kirkelig tilstoppede, at det da naturligviis maatte tilla
des os, at gaae ud, og tåge den Tro med os, vi ikke kunde taale,
han kaldte Overtro? Jeg veed derfor sandelig ikke, hvorledes
Professor Clausen vil bringe Sammenhæng og Consistens i sin
Tanke-Gang, saalænge han ikke vil og tør paastaae, hvad der
bestandig synes dunkelt at svæve for ham, at da han beskikke
des til Præste-Lærer, forpligtedes han slet ikke til at følge
Stats-Kirkens Lærdom, men blev vor Pave, med en ligesaa
gyldig, men langt mere udstrakt Fuldmagt, end Paven i Rom,
saa Almuen, og Læg-Mand i det Hele, skal uden Knur lade ham
og dem som han udsender skalte og valte med deres Tro efter
eget Tykke, og vi saakaldte studeerte Folk, skal vel have Lov
til at giøre beskedne Indsigelser mod Et og Andet, men vove vi
at erklære hans Lærdom for vrang, uchristelig, anti-luthersk,
og derfor utaalelig i den Kirke vi tilhøre, da maa Regieringen,
som hans verdsligeArm, lukke vor Mund og forseigle vor
Pen, da hans Lærdom erhelliget af hans Embede, og hans
Virksomhed nødvendig lammes, nåar der ikke troes paa ham.
Kun en saadan Paastand, som Prof. dog vist ikke vil vedkiende
sig, kunde, i mine Øine, give hans i Christenheden, saavidt jeg
veed, mageløse Adferd Hold[n]ing og Conseqvents ; men vil han
lyde et godt Raad, da skal han hellere, ligesom jeg, godvillig
nedlægge sit Embede, for at Regieringen kan see, om det
blot er vore Personligheder der har skabt den uforligelige
Modsætning, eller om den ligger saa dybt, at Religions-Fri
hed, der altid var ønskelig, nu er aldeles nødvendig. Finder
imidlertid Prof. fremdeles, som hidtil, at Emb edet er alt for
stort et Offer at bringe sin videnskabelige og Folkets Samvittig
heds-Frihed, saa gribe han dog det eneste Middel, der endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
