Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens MythologilB32
425
som det Eneste af Old-Tidens Na tu r- Folk, Man historisk
kiendte giennem et heelt Udviklings-Tidsrum, eller i de fem
Aarhundreder fra So lon til Christus og August, og Man vilde
da snart opdaget, at, forholdsviis, hjemfaldt hele Tiden før
Solon til Phantasien, at Følelsen herskede. mellem ham og
Alexander, og derpaa Forstanden, saadan som den var, med
detAlexandrinske Bibliothek og den tilsvarende Høi-Skole.
Da vilde det naturligviis aldrig falde dem ind, ved Forklaringen
af de Græske Myther, som var endnu langt ældre end den gråa
H o m e r, fra Phantasi-Tidens dunkle Dyb, at tænke sig en Alex
andrinsk Philosoph, der rev Blade ud af en Billed-Bog, svøbde
deri sine Pølse-Pinde eller Sovel-Stikker, og forærede dem vel
forseiglede til de gamle Græker, som et himmelfaldet Kræmmer-
Huus, med en Gud inden i, ved hvis Tilbedelse de kunde faae
en Skræk i Livet, og hæves lidt over Sandseligheden, thi selv
en Lignelse som denne, var, saavidt jeg veed, meer end de
Alexandrinske Philosophers Phantasi blev istand til at for
færdige.
Var Man nu med den Forstand kommet til Rom, da vilde Man
strax seet, at det der gik saa rædsom unaturlig til, som mueligt,
men at Høsten ogsaa blev efter Sæden, saa at da Romerne, efter
Naturens Orden, skulde have deres store Dramatiske Dig
tere, ved Over-Gangen nemlig fra Følelses til Forstands-Tiden,
fik de kun en plump Komiker af nogen Gehalt (Plautus), som
de lod trække i en Heste-Mølle, og en mat Tragiker (Ennius),
hvis Værker de selv med Flid begrov i Møddingen, saa deres
eneste poetiske Tragoedie er deres virkelige Digteres Skæbne.
Alle de Poetiske Storværker, hvoraf Romerne brystede sig, kom
derfor bag efter, som tyndt 01, som en Hias efter Homer, og i
det Hele som en snart slavisk, snart overfladelig Efter ligning
af Grækernes Konst-Værker, der kunde være lærerig nok for
en Historisk Philosoph at betragte, men var det største Daar
skab at canonisere, og at pine Livet af Ungdommen med.
Var Man derpaa kommet til Pal æs ti na, vilde Man høilig
forundret sig, enten Man saa troede, det var gaaet naturligt
eller overnaturligt til, thi i begge Tilfælde var det lige vist, at
Man havde en høipoetisk Hyrde-Stamme for sig, som med vid
underlig Konst var giort til et særskilt Guds-Folk, af hvis Hi
storie Christendommen skulde udvikle sig, til, nåar den
gamle Folke-Verden var ødelagt, at skabe en Ny, efter det store
Forbillede, der foresvævede Israels Propheter. Man vilde nok
studset ved at finde Bogstav-Skriften saa tidlig, og desuagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
