Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens MgthologilB32
Grundtvigs udv. Skrifter. V. 497
fra hvis sidste Halv-Deel Prosodien og Rhetoriken, som
slutte det Hele, aabenbar er, og ventelig var det Sn orr os Bro
der-Søn, Olav Hvitaskald, der, med sin berømte heden
gangne Frænde, som det uovergaaelige Skjalde-Mønster for Øie,
udtømde al sin Lærdom for at vise, hvad der hørde til en Clas
sisk Stil paa Norsk *).
Vist nok kan Man ikke læse alt Dette uden lidt Kiedsomme
lighed, men det har Edda jo kun tilfelles med alle Æsthetiker,
og hvad den har forud, er, at Fj er de- Parten kan Man læse
for Lyst, Halv-Parten kan Man ikke undvære, og det Hele kan
Man lære Meget af, og, nåar Man lærer lidt bedre Islandsk, let
forlige sig med, da det Altsammen kun udgiør et lille Bind, og
selv det Sletteste er naivt nok til at kunne læses som Ironi over
det Æsthetiske Uvæsen. See vi endelig hen til hvad der stile
des paa, og begyndtes, vist nok ikke mesterlig fra Konstens,
men uforbederlig fra Tankens Side, da faae vi Ideen om et
Kæmpe-Værk, der visselig vil giøre dem Ære som udføre det,
og giør da vel ei heller dem Skam, der slog paa det. Fortalen
betegner nemlig den historisk-poetiske Anskuelse af Billed-
Sprogets og Hedenskabets naturlige og historiske Oprindelse og
Betydning, som maa gaae forud for en videnskabelig Mythologi
og Æsthetik, og Gyl fe -Legen betegner en Mythologi, der er
en virkelig, forklaret Afbildning af den Mythiske Tid, hvorpaa
naturligviis skulde følge en Udvikling af Skjaldskabets eller
Konst-Poesiens Oprindelse, med Anviisning til Billed-Sprogets
rette Brug, og Advarsel for de fristende Afveie, Altsammen
støttet paa Erfaringen, og belagt med træftende Exempler, hvor
af vi see Skyggen i Braga-Snakken, Skålda og Tale-Konsten
(målfrædi). At det omsider gik i gamle Nord, som det gik hid
til allevegne, hvor Man stræbde at faae Fingre paa Ordet og
Poesien, saa Man kun fik en tom giennemsigtig Skal, er intet
Under, men at det var lagt an paa noget anderledes Dybt, skal
vi glæde os over, og ingenlunde mistvivle om, videnskabelig at
forbinde Skiønhed og Klarhed, som er Poesiens Krone, med
Aanden og Livet, som er Hoved-Sagen, Sjælen og Hjertet deri.
Dog, lad os ikke glemme Saxo over Islænderne, thi det
har han ingenlunde forskyldt af os, og selv af Islænderne har
*) Høist mærkeligt er det nemlig, at selv Olav Hvitaskald, eller hvad
han hedd, den lærde Islænder i det Trettende Aarhundrede, der kiendte baade
Græske og Ebraiske Bogstaver, bukker slet ikke for Bom erne, men siger,
de havde al deres Viisdom fra Grækerne, men vi har vores fra første Haand,
fra Asien. S. 308.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
