- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
498

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordens Mythologi 1832
498
han fortjent mange Tak, ei blot fordi han roser dem i sin For
tale, men især fordi hans Classiske Latin, som sagt, gav de
Barbariske Bøger paa et levende Old-Sprog, om ikke Naade for
de Lærdes Øine, saa dog et Slags Værd deri. Hvad vi imidlertid
her vil dvæle ved, er Saxos Fortjenester af Nordens Old-Tid,
som Critisk Historie-Skri ver, og den uskatteerlige Værdi
af de Old-Sagn, hans Romerske Pen, som et villigt Redskab for
Nordens Aand, har bevaret fra fuldstændig Undergang.
Efterat have faaet Syn paa det hidtil miskiendte Old-Nordiske
Vidskabs-Tidsrum, fra Slutningen af det Syvende til Midten
af det Trettende Aarhundrede, som i Danmark sluttede
endnu langt mere glimrende med Valde marerne, Æsger
Rygs Tvillinger, Saxo og Anders Sunesøn, end i Norge
med Håkon den Gamle, og paa Island med Snorro og
hans Broder-Sønner Sturle og Olav; efterat have faaet Syn
herpaa, ansee vi naturligviis hverken Saxos Latin, hans Næn
somhed over de gamle Folke-Sagn, eller hans Skjaldelighed, for
et Vid-Under i sig selv, men vist nok maae vi deri see et klart
Beviis paa Nordens Aandfuldhed, og et stort Forbillede paa,
hvad Nordisk Videnskabelighed kan og skal vorde. Ja, Saxo
er blevet Nordens Minos, er Dommeren i de Dødes Rige,
med Fuld-Magt af Nordens Aand til at anvise alle vore Critiske
Historie-Skrivere deres Plads i Elysium eller i Tartarus, i Val
hald eller i Helhjem: i en taknemmelig Ihukommelse, eller i en
foragtelig Glemsel; thi, medens det staaer dem frit for, at for
klare sig Poesien og Folke-Livet saa godt, eller saa slet, de
kan, maae de dog have Saxos Ærbødighed for Begge, saa
de hverken foragte eller forkvakle, men holde Hævd over Fol
kenes poetiske Old-Sagn, som troe og mærkværdige, for Viden
skabeligheden saavelsom for Konst-Poesien uundværlige, Bil
leder af deres Barne-Drømme og Ungkarls-Dage, den maae de
have og vise, om de i Norden, nåar Aanden vaagner, skal giælde
for Andet end Romersk Surdei og Skole-Støv, der skal udfeies,
Pave-Dommets Levninger, som skal forgaae!
Dog, at der hos Saxo var endnu langt Meer end vi tør kræve
af enhver Critiker, vi med Roes skal nævne, det bevise hans
første Otte Bøger, som derfor ogsaa i den aandløse Vidskabs-
Tid blev ei mindre uforstandig end übillig bedømte ; thi ikke
alene har han havt en beundringsværdig Takt til at adskille
Poetiske Old-Sagn fra Ammestu-Snak, og ordne dem efter deres
Indhold, men tillige en hos Grammatikere vel mageløs Skjalde-
Aare, saa Middel-Alderen med Rette gav ham Tilnavn af Poe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free