Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
501
ørkesløse, og jeg vil heller bemærke, at umiddelbar har Saxo
formodenlig ikke hørt et eneste Ord enten af Arnold eller af
Lukas, thi de var sagtens baade døde og begravede førend han
begyndte at heie paa Old-Sagn. Da nemlig Saxo selv forfeller
os, at ikke blot hans Fader, men ogsaa hans Far-Fader havde
tjent Kong Valdemar, maae vi nødvendig tænke os ham blot
som en Knøs, da Valdemar døde, og Man maatte ei være stort
bedre Critiker end Suhm, for at tænke, det er kun et Slumpe-
Træf, at baade Saxo, Svenn Aagesen og Knytlinga slutte
med den Ven di ske Krigs glimrende Udfald under Knud den
Sjette, saa det maa nødvendig være efter den Tid, Absalon
satte sine Skrivere i Arbeide med Danmarks Historie, og opgav
dem denne smukke Hvile-Punkt*).
Dog, derfor kunde Saxo, giennem Absalon og Æsbern
Snare, der havde staaet i nøie Forbindelse med Arnold og
Lukas, og var Mænd for at holde paa hvad de havde, og at
sige hvad de vilde, godt faae Beskeed om de Sagamænds Rig
dom, og det hører unægtelig til den gode Norne-Dom over Dan
mark og Norden, at der kom saadanne Sende-Bud til os fra den
Historiske Poesies og den Poetiske Histories Hjemstavn, just i
det Øieblik, da de sidste Helte, der ahnede den sorte Døds
Komme, stod i Færd med at faae Arve-Godset nedgravet, hvor
de trøstede sig til, det vel kunde findes igien, som Dannefæ. Og
see, det skedte virkelig, hvad de nærmest haabede, ved Hjelp af
de Blaa-Lys, der kunde aldrig slukkes, hvor »Troskabs-Fuglen
blev gråa og Fædres Høie grønne«, og det staaer nu til os selv,
om vi vil bortkaste Oldtids-Guldet som Graa-Steen, eller vi vil
bevise, at Kronos handlede klogelig ved, som jo Grækerne
selv har fortalt, at nedgrave sine Skatte i det høie Norden.
At vi vil det Sidste, som det Bedste, skulde jeg formode, er
saa sikkert, som at Val hal ds Kæmper ei vil beskiæmme deres
Liv, eller findes saa uskiønsomme mod den store Val-Fader,
Helte-Aanden, at Gjallar-Hornet skulde lyde for døve Øren, og
forgiæves opkalde Enherierne til at glemme al indbyrdesTrætte,
som Børne-Leg, og bestaae den sidste store Kamp mod Muspels
Sønner der true Asa-Broen : mod Aandløsheden, der vil afbryde
alt Samkvem mellem Jord og Himmel.
Som et Pant derpaa, at Odins-Øiet i Løn har seet, vi vil ei
*) Har nu Suhm regnet rigtig, da er det ved Aar 1167 Arnold og ved 1170
Lukas nævnes, og Man kan ikke med mindste Bimelighed tænke Saxo ved
sit Arbeide før efter 1190, ligesom Man heller slet ikke har havt nogen gyldig
Grund til at tænke ham færdig dermed før henimod 1220.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
