Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi1832
680
Om denne Handel findes en Efterretning i Gylfe-Legen, der
lyder paa, at Frey af Hovmod satte sig i Odins Høi-Sæde,
og straffedes derfor med en rasende Elskov, han fattede til
Jette-Møen Gerde, hvis blændende Deilighed stak ham i
Øinene, men Professor Rask har fuldkommen Ret i, at den For
tælling er skudt ind med Fusker-Haand*), saa den maa regnes
til Skålda, og staae tilbage for Visen om »Skirners Reise«,
skiøndt ogsaa den er en Udmaling fra Bjarkemaals-Tiden. I
Sammes Fortale ymtes vel ogsaa om, at Frey havde forsteget
sig til Hlidskjalf, men det gaaer med For-Talerne til de gamle
Digte, som med Bag-Snakken om de Nye, at dem kan Man al
drig regne, og at Frey kiøbde den smukke Jette-Pige i dyre
Domme for sit gode Sværd, er da Alt hvad vi kan ansee for
grund-mythisk. At der nu altid hos Mængden, og efterhaanden
hos Alle, vilde klæbe noget Ureent ved det hedenske Mønster
paa Naade og Mildhed, følger af sig selv, saa det var intet Un
der, at Frey reed paa en Griis fra Olav Paas Betræk ind i
Ulf Uggesøns Huusmands-Drape**), men det er kun de urene
Dyr, der dvæle ved Sligt, hvoraf der ogsaa udenfor de heden
ske Myther er Nok, da vi derimod studse ved, at Freys For
gabelse i Gerda lægges ham mythisk til Last, som en Letfær
dighed, hvorom Hadings Forbindelse med Hardgrippe
giver en herlig Oplysning. At for Resten Gylden-Børste op
rindelig ingenlunde har været Freys Ganger, men hans T r y n e-
Hjelm(hilde-svin), er alt bemærket, ogSkibbladner, som
udentvivl skal sige »Lykke-Skibet« (af A. S. blæd), udtryk
ker for mig Hjerte -S pr oget, som, nåar Aand opliver det, har
altid Med-Bør og bærer det Guddommelige bedst, skiøndt det
kun er ringe til Syne. Saaledes beskriver Mythen det konstige
Skib, der kunde bære alle Guderne i fuld Rustning, men ogsaa
lukkes sammen til at ligge i en Lomme ***).
I Ynglinge-Saga forekommer Frey vel som Drot i Up sal,
efter Odin og Njord, men er dog klarlig den samme mythi
ske Person, der efter Døden dyrkes som Gud for Fred og
gode Aaringer, og det er en høist mærkelig Efterretning, vi
ved den Leilighed faae, at ikke allene kaldte Svenskerne det
Freys Fred, hvad ellers kaldes Frode-Freden, men Man
dulgde ogsaa hans Død i tre Aarf), altsaa ligesaalænge,
*) Gylfe-Legen p. 39. 41.
**) Skålda p. 104.
***) Gylfe-Legen p. 48. Skålda p. 132.
t) Ynglinge-Saga i Heimskringla 1. 15—16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
