Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
681
som de Danske, efter Saxo, Førde Frode Frede-Gods Lig
om Land. Heraf slutter jeg vel ingenlunde, at Freys- My then
er udsprunget af Frod e-S ag net, men vel at de er sammen
blandede, fordi Hvi de- Sl ets (Van-Hjems) Helte-Tid er perso
nificeret i Frede- God, og er da naturligviis et Speil forden
hvide Guddom (Van, vana-gug, skir Frey), der udtrykde
den høieste poetiske Idee paa Hvide-Sletten o: i 0-Dan
mark.
Rummet tillader mig heller ikke her Udskeielsen til det store
Fredegods-Sagn, som en Folke-Historisk Mythe fra
Asamaals-Tiden, der løber paralel med Tempel-Mythenom
Hading, og udgiør med den Ø-Danernes gamle Helte-Digt,
men Lidt maa jeg dog sige om disse mærkelige, hidtil enten
uændsede eller miskiendte Ting.
At nemlig Frode-Tiden er Danmarks Guld-Alder, seer
Man ikke blot deraf, at der da laae Guid paa alfare Veie,
uden at Nogen i lang Tid bukkede sig efter det, men især der
af, at Guidet kaldes Frodes Meel, og males endnu, saa det
er en Lyst, for vore Øine, iGrotte-Sangen*), og hvor sæd
vanligt det nu end er, nåar Man seer det røde Guid, ikke at
tænke paa noget Høiere, som det kunde være Billede af, men
kun paa det selv, saa er det dog slet ikke poetisk, og da nu
saavel Grotte-Sang som Vøluspa unægtelig er Rimsmed-Arbeide,
anseer jeg det ikke blot for tilladeligt, men tilbørligt, at forstaae
og forklare dem og alle poetiske Myther poetisk. Guid be
tyder altsaa Lyksalighed, som vi endnu forstaae ved »den
gyldne Tid «, og at Fredegods-Dagene gjaldt derfor, siger
blandt Andet Grotte-Sangens Indledning i Skålda, hvor det hed
der, at paa den Tid blev der i D an mark fundet to store Mølle
stene, som havde den Egenskab, at Man derpaa kunde male
til sig Alt hvad Man forlån gde, og det var den berømte
Grotte-Kværn, som droges af to Jette-Piger, Frode havde
kiøbt i Upsal, ved et Besøg hos Freys Søn Fjølner, som
siden, mærkelig nok, drukne de i Frodes Miød-Kar**). Frem
deles, saa da Frode satte Fenje og Menje, som Slavinderne
hedd, til Lykkens Haand-Kværn, forlangde han Guid og
Fred og Lyksalighed, hvorfor det ogsaa lyder i Grotte-
Sangen :
*) At Man ogsaa i Danmark vidste at tale om Frodes Meel, viser Sagnet
om Frode den Første. Steph. Saxo p. 27. Dansken I. 93.
**) Skålda p. 146. Heimskringla I. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
