Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
682
Til Frode vi male,
Saa frydelig,
Guid med Gæving,
Paa Glædens Kværn:
Dands paa Roser!
Og sov paa Dun !
Vaagn nåar dig lyster!
Vel er da malet !
Her giøre Ingen
Hinanden Meen!
Rænker og Mand-Slæt
Mærkes ei til!
Ingen blotte
Det blanke Sværd,
Selv ei om Broder
I Baand han saae*)!
Her se vi, blandt Andet, hvi den Danske Fredelighed gaaer
stundum vel vidt, men hvad jeg vilde sagt, var, at Jette-Pi
gerne, hvem Frode ei undte længere Hvile end der er mellem
Giøgens Kuk-Kuk, maiede først hans Folk i Søvn, og saa ham
selv en Fiende-Hær paa Halsen, som der staaer i Visen:
Baal seer jeg blusse
Paa Borge-Vold,
Budstikke-Værk
Giør Bavnen der,
Krigs-Mænd giæste
Nu Kongens Gaard,
Huset brænder
Og Herren med!
Dig følger ei længer
Nu Leire-Thronen
Det røde Guid
Og den rige Kværn**)!
Det var, siger Indledningen, en Sø -Hane ved Navn My sing,
som dræbde Frode, og han tog Grotte-Kværnen med sig,
*) Skålda p. 148.
**) Skålda p. 149.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
