- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
692

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordens MythologilB32
692
hende sidde med Odin paa Gynge-Bænken : paa de gamle
Saga-Mænds Læbe, hvor hun gierne lod Talens Strøm
gaae over sit Hoved, og dråk med Odin Gammen deraf, som
af gyldne Skaaler, ja, af det d a g 1 i g e Brage-Bæger, der gik rundt
i Norden. Vel kan det et Øieblik forundre os, at see Fortæl
lingen saa tidlig forgudet, og saa stærkt personificeret, da slige
Gudinder pleie først at fødes i Kragemaals-Dagene, og komme
da enten dødfødte til Verden, eller svæve dog huusvilde i Luf
ten, men ved nøiere Efter-Tanke vil vi dog finde, det er aldeles
i sin Orden, at Saga ligesaavel mythisk som historisk har Huus
og Hjem i Norden, og er omtrent ligesaa gammel i Asgaard,
som Odin selv, er formodenlig den Drude Thors-Dotter,
vi ellers Intet høre om; thi at Saga ikke blot fødes med Thors
første Bedrift, men udspringer deraf, seer Man let. At det nu
ogsaa har sin fulde Rigtighed med Odins daglige Besøg hos
Saga i gamle Dage, det see vi blandt Andet paa Heims
kringla, thi at der er Aand i den Saga, nægte kun de, der
ingen har, og var Gynge-Bænken paa Læberne (Saucqua-
Beckr) ikke blevet til Synke-Bækken i Blæk-Hornet, hvis
Bølger hverken skal rose af Røsten, de har, eller friste til Fuld
skab, da skulde vi ikke behøve S n o r r o s Vidnesbyrd om O d i n s
og Sagas daglige Gammen, men finde Syn for Sagn derom,
hvor vi ferdedes i Norden, hvad vi endnu tør haabe, kan times
vore Børn og Børne-Børn.
Om Sif og Idunne, Skade og Gerde, er talt paa deres
Sted, saavelsom om Nanne og Rinde, og den Eneste, der da
end kan komme i Betragtning, er Gefion, om hvem Gylfe-
Legen siger, at hun er Jomfru, og dyrkes af de gamle Jom
fruer. Herved vil vi imidlertid ligesaalidt opholde os, som ved
Spotte-Fuglens ondskabsfulde Anmærkning derover ved Ægers-
Gildet, eller ved den Berømmelse af hendes klare Syn i Frem
tiden, som lægges Odin i Munden *), thi Intet af dette giver os
nogen mythisk Oplysning om hende. Vi maae altsaa holde os
til hendes Navn, som sikkert betyder Glæde (af A. S. gefean),
og til den Mythe om hende, hvormed Gylfe-Legen, som Bog,
begynder**), thi vel er den aabenbar fraKragemaals-Tiden,
men Noget er dog altid bedre end Intet.
Da Kong Gylfe regierede i Sv er rig, hedder det, kom der
en Frue afAsa-Byrd reisende, som fornøiede ham saameget,
*) Loke-Gluffen C. U. 159. Gylfe-Legen p. 28.
**) Som Bog siger jeg, thi det om Gefion hos Gylfe hører aabenbar ikke
til Sagn-Rammen, og fattes selv i den Upsalske Skind-Bog.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free