Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Mythologi 1832
693
at han skiænkede hende en Dags Pløie-Land i sit Rige. Samme
Frue hedd Gefion, og hun spændte nu fire Oxer, som var hen
des egne Sønner med en Jette i Jotunheim, for Ploven, der blev
trukket saa godt og gik saa dybt, at et stort Stykke Land røg
vester ud til Søes, hvor nu Sundet er, og det Land kaldte Ge
fion Sølund. Saavidt Edda, og i Ynglinge-Saga, hvor
det Samme forfelles, findes tilføiet, at det var Odin selv, der,
da han kom til Fyen, sendte Gefion ud at være om Land til
ham, og at hun siden ægtede hans Søn Skj old, med hvem hun
ogsaa satte Boe i Leire*).
Ligesaalidt nu, som Man har tvivlet om, at ved Sølund for
staaes Sæl land, ligesaalidt burde Man tvivlet paa, at Gefion
betyder her hverken meer eller mindre end Fyen (Fion), og
at Mythen skal sige, det var Fyen og Jylland, der, med for
enede Kræfter revSælland fra Sverrig, og gjorde Leire til
Stolkonge-Sædet i Danmark. Om det nu er sandt, hvad ei sy
nes urimeligt, hverken vil eller kan vi undersøge, men vel be
mærke, at fean og ge-fean er et og det samme, saa Fyen kan
virkelig betyde Glæde, og er, saavidt jeg veed, ogsaa af alle
vore Landskaber, nærmest til det Navn, saa Anvendelsen af
Islændernes Brage hin Gamle er vittig nok, men naturligviis
heller ikke meer. Har derimod Gefion, som jeg formoder, fra
Arilds-Tid været forbundet med Skjold-Mythen, da havde
det aabenbar langt meer at betyde, og kunde hardtad giælde
for hendes mythiske Fødsel, eller var dog sikkert hendes
Vugge.
Ogsaa her finder jeg mig übehagelig indskrænket, men det
maa dog ikke hindre mig fra at pege paa det Lys, der, ved
Bjovulfs-Drapen, er opgaaet over Skjold, hvis Navn hidtil
egenlig kun har levet af Skjoldungemes Naade, men vil
heretter ikke blot kunne tale for sig selv, men giøre poetisk
Giengiæld. .
Det var nemlig engang, da Danmark var kongeløs, og stædt i
Våande, at der kom en Snekke for fulde Seil styrende mod Ky
sten, hvorpaa Man ei fandt Folk, uden en spæd lille Dreng, der
laae og sov med en Neg under sit Hoved, omringet af Hjelme,
Sværd og Brynjer, saavelsom Høitids-Dragter og allehaande
Kostbarheder. Ham ansaae da Folket for deres Skyts-Aand,
og kaldte ham Skjold, opfostrede ham paa det Omhyggeligste
og gjorde ham til Konge. Skjold, der, efter Sigende, havde sit
*) Heimskringla. I. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
